Holstebro Arrest får en prominent gæst til middag juleaften. Selv om Mogens Amdi Petersen havde håbet på at kunne fejre jul som en løsladt mand, så bliver det ikke til noget. Når retssagen er i gang, skal forsvaret ifølge loven selv begære løsladelse, men det valgte Amdi Petersens to forsvarere ikke at gøre, fordi afhøringen af Amdi ikke kunne afsluttes torsdag.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Vi har sammen med Amdi Petersen truffet den smertelige beslutning ikke at begære løsladelse. Det er smerteligt, fordi enhver, der har været til stede i retten, kan se, at det ikke er rimeligt, at dette menneske skal holdes indespærret,« forklarede forsvarer Anders Boelskifte i retten. I stedet vil forsvaret begære Amdi løsladt den 7. januar, hvor afhøringen af ham forventes at være færdig.

Ligesom under onsdagens retsmøde kæmpede de to anklagere for at bevise, at Amdi Petersen er Tvinds leder og derfor havde kendskab til den svindel med Tvinds humanitære fond, som han og de syv andre Tvind-folk er tiltalt for. En af anklagerne mod Mogens Amdi Petersen er, at han har begået underslæb for godt 57 millioner kroner ved at bevilge penge fra Tvinds humanitære fond til ulovlige formål. Og det var nogle af disse ulovlige bevillinger, som de to anklagere grillede Tvind-guruen om.

Ifølge loven må Tvinds humanitære fond kun give penge til humanitære formål, til forskning og til naturbeskyttelses-projekter. Og Amdi måtte forholde sig til flere sager, som efter anklagernes mening ikke opfyldte de krav, men han nægtede konsekvent, at han havde noget som helst at skulle have sagt i forhold til fonden og dens bevillinger. Adskillige gange afviste han anklagerne om, at han skulle være lederen og endnu flere gange måtte han ty til vendingen »Det erindrer jeg ikke«.

Amdi forklarede, at hans job udelukkende bestod i at fortælle, om der var penge i kassen, når der skulle deles penge ud til projekter.

Tvinds talsmand Poul Jørgensen var fra 1992 til 2001 formand for fonden, og i august 1995 skriver han et brev til Amdi Petersen om en retssag, Tvind kører i Brasilien. I den forbindelse vil han bevilge 30.000 dollar fra fonden til at betale sagsomkostninger. I brevet skriver han: »Jeg synes, at fonden skal bevilge op til 30.000 dollar. Hvis I er enige i, at fonden kan betale sagsomkostninger, vil jeg gerne komme overens med jer, så vi kan holde et fondsmøde i morgen.«

Vicestatsadvokat Finn Borch Andersen undrede sig over, at Amdi overhovedet blev spurgt.

»Man kunne læse brevet som om, at han beder om tilladelse fra dig,« sagde han, og Amdi Petersen svarede efter at have tænkt sig om et øjeblik:

»Ja, bestemt. Men man kunne også læse det her som om, at Poul godt ville høre vores mening som en sidste handling. Jeg har i og for sig ikke nogen måde, jeg helst vil læse det på,« svarede Mogens Amdi Petersen.

Den ellers så veloplagte Amdi blev slået lidt ud af kurs, da anklageren læste navnene op på medlemmerne af fondens bestyrelse. På listen stod nemlig en kvinde, der for nylig blev dræbt ved en trafikulykke i Afrika. Med gråd i stemmen bad Amdi om at få fem minutters pause til at sunde sig, og da han kom tilbage, var hans veninde Kirsten Larsen der med det samme med et trøstende blik og en flaske vand.

Da dommeren havde hævet dagens retsmøde rejste Amdi sig fra sin stol og kigge op på dommer Steen Løvbjerg Nielsen og de fire domsmænd.

»Jeg kender ikke reglerne, men jeg vil gerne ønske jer en god jul,« sagde han smilende.

Smilende var han også, da han på vej ud blev passet op af pressen. De ville blandt andet gerne vide, hvordan han havde det med at skulle holde jul i arresten, men den 63-årige Tvind-leders forsvarer rådede ham til ikke at udtale sig, så han nøjedes med at sige:

»Den dag kommer, hvor vi kan snakke sammen, og det glæder jeg mig til.«