Hele den amerikanske musikverden var ved at gøre sig klar til en søndag aften i Grammyens tegn. Men nu ligner det mere en aften, hvor man siger farvel til Whitney Houston, der er over alt i medierne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det fortæller Jørgen Klubien, som mange nok husker fra 'Danseorkestret', der havde flere store hits tilbage i 1980'erne, og i dag er bosat i Los Angeles.

- Det er overalt på tv. Alle tv-kanaler har billeder af hotellet og tidspunktet hvor ambulancen kommer og henter hende, siger Jørgen Klubien til bt.dk.

Men selvom Whitney Houston fylder meget i de amerikanske medier i øjeblikket, og sikkert også gør det i dagens aviser, så fortæller Jørgen Klubien, at mange i virkeligheden så hende som en sørgelig skikkelse.

- Alle ved at hun var stofmisbruger. Hun er lidt en trist en, for hun havde alt, og så går hun på stofferne, siger Jørgen Klubien.



Samtidig fortæller han, at Whitney Houston ikke længere blev spillet på de hippe steder.

- Hun er ikke en man lytter til, der hvor de hippe kommer. For mig at se, er hun en 'has-been', som levede meget på 'Bodyguard', uddyber Jørgen Klubien.

Og netop det, at popdivaen ikke længere var det helt store, bekræftes fra anden hånd:

- Whitney Houston var en stor kunstner. Med streg under var. Det var jo helt vildt da hun sang 'I will always love you.' Stemmen var fantastisk, og hun så knaldgodt ud. Rent teknisk var hun en fantastisk sanger, men der er mange, som har betydet mere for musikken end hende. Så hun står ikke tilbage som poppens dronning, siger musikredaktør på Jyllands-Posten Peter Schollert til jp.dk.

Mariah Carey


- Og hun vil selvfølgelig blive husket i en periode. Fordi hun havde en god historie. Fordi hun solgte mange plader. Og fordi hun sang godt. Men hun ændrede ikke noget, og derfor vil hun ikke blive husket i det lange løb, uddyber Peter Schollert. 

Whitney Houston blev søndag morgen, dansk tid, fundet livløs i badekaret på sit hotelværelse i Los Angeles bydelen Beverly Hills.

Det var efter en aften med fuld gang i Grammy-festerne. Noget som Whitney Houston også havde deltaget i for fulde gardiner.



Endnu kendes årsagen til den 48-årige sangerindes død. Men der gisnes i en drukne-død, efter at superstjernen havde indtaget både alkohol og antidepressive piller, og efterfølgende faldet i søvn i badekaret.

Amerikanske TMZ.com gætter på, at retsmedicinerme vil have svar på obduktionen i løbet af aftenen søndag eller natten til mandag.