Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Sara Al Naser om at være feminin hjemme, om at islam ikke er en værktøjskasse fyldt med had og meget, meget mere ...
Jeg har lige fået noget, der er rødbedefarvet, nemlig ... det danske pas, og det er jeg glad for og beæret over, men det får mig ikke til at føle mig som mere eller mindre araber eller dansker, end jeg var før. Min nationalfølelse bliver hverken styrket eller svækket. På godt og ondt hører jeg til og holder af begge steder, som jeg altid har gjort. Men det bliver lettere med alt det praktiske med pas i stedet for visum, og det var heldigvis ikke et krav, at man skulle spise bacon eller flække en Tuborg, inden man gik ind til indfødsretsprøven.
Jeg har vendt ryggen til ... danskheds- og integrationsdebatten, især i valgperioderne – jeg har dyb respekt for de mennesker, der kæmper for andres sag, og jeg beundrer virkelig deres mod og misunder dem deres overskud. Men jeg har personligt ikke overskud til at diskutere med idioter ... Det er tit sådan, at de gerne vil have bekræftet deres fordomme, og ligegyldigt hvad jeg siger, vil de synes, de får bekræftet dem. Det er en døv målgruppe. Det er spild af tid. Jeg vil hellere tæske dem med satire, og når jeg har gjort det, vil jeg ligge på stranden og drikke en alkoholfri drink i et varmt land, mens ekstremisterne fra begge lejre går i totterne på hinanden. Må ærligt indrømme, jeg har alt for meget arabisk temperament til, at jeg vil kunne holde ud i de der debatter. Jeg har dog deltaget, når jeg ikke kunne holde tungen inde i munden længere. Men jeg vil nøjes med at sige noget, når jeg har noget nyt at sige.
Mange mennesker ville have det bedre ... hvis de kendte lidt mere til religion, eller hvis de lærte at sætte tingene ind i historisk perspektiv og læste tingene som en del af en større kontekst. Hvis folk havde større bevidsthed om, hvad religionen er, i stedet for enten at angribe den eller stille sig helt ukritisk over for alt, hvad man læser og hører – og ofte ender med at tage det hele til sig. Jeg mener ikke, at religion, især islam, udelukkende er baseret på en masse love og krav, som skal tvinges ned over hovedet på andre mennesker. For mig personligt, er islam er en lang spirituel rejse, der gør dig bedre gennem livet, og du forlader denne her verden bedre, end da du kom til den. Det er hovedbudskabet i den religion, jeg følger, og det udelukker heller ikke det smukke i andre religioner, tværtimod. Dem tager jeg også gerne til mig. Jeg har en moralsk pligt til at gøre noget godt, der hvor jeg er. Islam er ikke bare en værktøjskasse fyldt med våben og had. Jeg har altid sagt, at i mine øjne er de i Danmark bedre til at efterleve humane og menneskelige regler, end de fleste muslimske lande gør i dag. Og jeg tror, at hvis profeten levede i dag, ville han kunne se, at Danmark på mange områder efterlever islam bedre end nogle andre lande. Nej, jeg mener ikke, at danskhed handler om, at kvinder og mænd kan gå i svømmehallen sammen. Jeg synes faktisk, at man svækker definitionen af danskhed, når man kommer ned på det niveau, hvor man diskuterer pølser og svømmehaller. Det er valg, det enkelte menneske selv må træffe, og det er simpelthen så plat, at nogle politikere sætter det på dagsordenen. Lad os tale menneskelige værdier, ytringsfrihed, udvikling, innovation, uddannelse, økonomisk vækst og udvikling, investering i ungdommen, ældrepleje og et bedre sundhedssystem. Lad os løfte danskhedsbegrebet til et højere niveau, lige nu skraber vi bunden. Det er simpelthen for lavt.
En person, jeg har meget at takke for, er ... faktisk to personer, mine forældre, der virkelig har ofret alt for, at jeg kan være der, hvor jeg er i dag. De har støttet mig, lyttet til mig og rummet mig på godt og ondt. De har været med til at forme mig til den person, jeg er i dag. Jeg kunne skrive en roman om mine forældre. De er virkelig guds gave til mig, og nej de skal aldrig bo på et plejehjem.
Feminitet for mig er ... en ting, jeg dyrker i mit hjem, jeg går dog ikke i for udfordrende tøj, tro det eller ej. Det kan godt være, at man ser mange kvinder med tørklæder eller burka, men de dyrker i høj grad deres feminitet, når de har mulighed for det. Så for mig hænger det at være feminin meget sammen med det at være en kvinde i en arabisk kultur. Jeg er jo født og opvokset i Jordan, den del har jeg ikke rigtigt kunne slippe af med. Jeg gør ikke noget for at tiltrække mig opmærksomhed, det er bare en del af min personlighed, og jeg kan godt lide at dyrke det, når jeg føler for det. Mænd og kvinder er skruet forskelligt sammen, jeg mener, vi kan supplere hinanden, det er der ikke noget galt i.
Jeg er ret god til ... at lytte til andre, tage ansvar, finde på alternativer, shoppe og bruge masser af penge. Og til at nyde familieselskaber, og jeg er god til at lave mad, især arabiske retter.
Jeg kan li’, når mænd ... kan lytte og vise, at de tør tage initiativ og tør vise følelser og fejl. Samt når de udstråler positiv energi og kan lide at tage sig af andre mennesker, er høflige og ikke taler ned til nogen. Jeg kan ikke have mænd, der konstant sætter sig i en offerposition og har brug for at fortælle, hvor svært det hele bare er, det er simpelthen så usexet. Man må godt have det skidt og dårligt og fælde en tåre eller to, men så skal man også hurtigt kunne komme op på benene igen. Men helst ikke pive for meget.
Jeg fik tårer i øjnene, da ... min gode ven blev gift, der kom så nogle fans hen til mig, mens jeg bare stod der og tudede. Og min far, som var udskrevet i nogle timer fra hospitalet efter at have fået en blodprop i hjernen, var også med. Det var stort for mig at se brudgommen, der for nogle år siden var en dreng, og at han nu var blevet en gift mand. Min far har grinende sagt til mig, at når jeg skal giftes, er det eneste vigtige, at han har en ren straffeattest.
En person, der nok er skuffet over mig, er ... dem, der gerne vil have mig til at tale deres sag i integrationsdebatten. Der er mange, der kommer med ideer til, hvad jeg skal mene og sige, men jeg kæmper for sagerne på min egen måde – og det lever af og til ikke op til alles forventninger.
Det gør mig temmelig sur, når ... folk bare har brug for at være Rasmus Modsat bare for at være det. Eller hvis jeg bliver vækket alt for tidligt af håndværkeres boremaskiner – det ødelægger hele min dag med dårligt humør. Jeg forguder at få min søvn, mindst seks timer.
Jeg bliver rigtig glad, når ... det hele kører, når jeg har betalt alle mine regninger og er sammen med mennesker, jeg holder af. Jeg bliver også glad, når de, jeg kender, får succes – men det er ikke noget, man har til evig tid, det er noget, man hele tiden skal arbejde for.
Jeg havde lyst til at hævne mig, da ... min hævn kommer i en anden form, fordi jeg vil bevise det modsatte af, hvad andre mener om mig. Jeg havde engang en folkeskolelærer, som sagde, at jeg aldrig kunne blive skuespiller. Min største hævn over hende er, at jeg har fået den succes.
Jeg er meget heldig med ... de mennesker, jeg kender. Vi har det sjovt sammen med alt lige fra at stå på skøjter, spille bowling eller køre til Middelfart, hvor nogle af os boede engang.
Når jeg skal giftes en dag ... bliver det med en, jeg selv vælger, det skal ikke være én, mine forældre vælger. Mine forældre havde været sammen i fem år, før de blev gift. Jeg skal giftes på den arabiske måde, men med én, jeg selv har fundet.
Da jeg mødte Pia Kjærsgaard (I DR 2 programmet ’Det slører stadig’) ... blev jeg overrasket over, at hun var så gæstfri og tog så godt imod os. Og hun var meget pæn i tonen og virkede som et meget varmt menneske – det modsatte af, hvad jeg troede om hende. Men det udelukker ikke, at hun har en politik, der er helt hen i vejret.
Jeg sørger for at se lidt godt ud ... også når jeg er ked af det. Jeg har også haft hårde perioder i mit liv, og der dækker jeg smerten ved at se lidt frisk ud. Hvis jeg er ked af det, har jeg ikke lyst til at ligne et lig.
