Baywatch-stjernen Pamela Anderson har ikke haft megen tid til at se København, som hun for tiden gæster.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men der er dog noget, som den 43-årige model og skuespiller har bemærket, mens hun har været her. Og det er alle menneskerne:

- De er bare så flotte, sagde Pamela Anderson, da bt.dk mødte hende i shopping-centret Fisketorvet i København, hvor hun sammen med den bornholmske kunstner Poul Pava skrev autografer til de mange fremmødte.

Det er Pamela Anderson' første besøg i Danmark nogensinde, og selvom hun indtil videre ikke har haft tid til at se byen, håber hun meget, at hun når det.

- Venner derhjemme har været i København, og de siger, at det er den fedeste by, og at jeg bare skal nå rundt og se noget, sagde Pamela Anderson.

Hun vil især gerne vil nå at kaste et blik på den københavnske arkitektur og får hun ikke tid til at se det hele under dette besøg, så vil hun tilbage en anden gang.

Stadig smuk

De mange fans på Fisketorvet måtte finde  tålmodigheden frem, da den tidligere Baywatch-babe dukkede op præcis 18 minutter for sent.

Men ventetiden var dét værd, for fansene var ikke i tvivl: Den 43-årige skuespiller og model er stadig lige så hot, som dengang i 1990'erne, hvor hun kom på alles læber som den barmfagre Baywatch-babe.

- Hun har jo været noget af et ungdomsidol, og jeg må sige, at hun gør det ret pænt og godt endnu. Hun er sgu en flot kvinde, sagde 31-årige Martin Witt, der i dagens anledning havde medbragt en idol-plakat - næsten magen til den, der prydede hans - og formodentligt mange andres - værelser i ungdommen.