Nikolaj Fjellvang-Søllingblev blev torsdag bisat fra Vor Frue Kirke i København. Gæsterne strømmede til kirken, mens mange turister så til udefra.

Solen stod ned over den københavnske kirke, da gæsterne ankom for at sige et sidste farvel til skiløber Sophie Fjellvang-Søllings mand Nikolaj, der torsdag klokken 14 blev bisat fra Vor Frue Kirke.

For knap en uge siden døde han på tragisk vis af et hjertestop i sin bil, kun 36 år gammel. Torsdag kunne familie, venner, kolleger, men først og fremmest hans enke Sophie Fjellvang Sølling sige farvel til Nikolaj.





For ceremonien stod præsten Jesper Strange, som også viede parret i sin tid. Han ville i sin prædiken fokusere på blandt andet alt det Nikolaj, trods sin tidlige død, nåede at udrette i sit liv, skriver Ekstra Bladet.

Til stede vil alle Nikolajs kolleger være fra advokatkontoret Aumento, hvor han arbejdede til sin død.

Sophie Fjellvang-Søllings dansepartner fra Vild med dans, Silas Holst, ankom som en af de første. Klædt helt i sort og med sorte solbriller ankom han til kirken hånd i hånd med sin kæreste, skuespilleren Johannes Nymark.

Andre vild med dans-deltagere er også mødt op. Blandt andet er Københavns Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V), der også stillede op i sidste sæsons Vild med dans sammen med danser Michael Olesen begge mødt op.


 Shu-Bi-Dua guitaristen Ole Kibsgaard samt sanger- og skuespillerinde Kaya Bruel er også ankommet.

Gæsterne har strømmet til kirken i en lidt strøm. Mange har blomster med, og flere krammede foran kirken. Kort før klokken 14 ankom en to taxaer.  Den ene chauffør bar en stor buket ind i kirken, mens en ældre herre steg ud af den anden taxa.

De fleste af de blomster, som bæres ind i kirken, var hvide - ligesom Sophie Fjellvang-Sølling bedst kan lide. 

Mange turister og andre forbipasserende standsede op foran kirken for at se, hvad det store opbud skyldtes.


Artiklen opdateres