En lumsk hummer fra Hotel Nimb har i en uge stjålet overskrifterne i de danske medier. Den blev beskyldt for at have sendt Robbie Williams i sengen med en madforgiftning.

Og madforgiftningen var så slem, at Robbie Williams og resten af Take That måtte   for 45.000 mennesker i Parken lørdag den 16. juli.

Siden historien om den syge hummer ramte forsiderne, har Tivoli og hotel Nimb  at få kastet lys over deres rolle i sagen.

- Vi har nu færdiggjort undersøgelsen, der har involveret Fødevarekontrollen og Eurofins Steins Laboratorium, og vi er lettede over at kunne konstatere, at intet tyder på, at det er en hummer-ret fra Nimb, som har været skyld i madforgiftning hos Robbie Williams, skriver Tivoli i dag i en pressemeddelelse.

Flere gæster fik hummer den dag
Det var retten , der var under mistanke for at have sendt pop-drengen til tælling.

Retten blev serveret til Take Thats selskab på hotel Nimb Bar'n'Grill omkring midnat fredag den 15. juli, efter at bandet havde givet en forrygende koncert i Parken.



Også andre gæster på restauranten havde den pågældende aften fået serveret den danske hummer, der altså er blevet frikendt efter en uge i søgelyset.

Ingen bakterier i hummeren
Efter Robbie Williams havde lagt sig syg og den engelske avis The Sun som den første nævnte 'hummer fra Nimb' som synder, gik Tivoli og hotel Nimb straks i gang med at undersøge hummeren.

Restpartiet af hummeren blev derfor frosset ned og sendt til undersøgelse på Eurofins Steins Laboratorium, hvor den blev undersøgt for blandt andet coli-bakterier og salmonella:

- Vi fik oplyst, at der var rejst mistanke om madforgiftning og anbefalede derfor de relevante mikrobiologiske undersøgelser. Der er foretaget analyser af alle tre medtagne poser, og ingen af de nævnte mikroorganismer er påvist i nogen af prøverne, udtaler Eurofins Steins Laboratorium i pressemeddelelsen.



Der mangler dog stadig svar på, om hummeren kan have indeholdt staphylokoktoxin, men laboratoriet anser det for højest usandsynligt. Svaret på analysen kommer om en uge.