Nedturen synes total for mega-stjernen Christina Aguilera. Skilsmisse, fyring, skadaler og druk har fået den 30-årige sangerinde til at svulme op.

Hun har altid været kendt for sin smukke - og meget slanke - krop. 

End ikke en fødsel kunne ændre Christina Aguileras fabelagtige figur. 

Men noget er gået helt galt. 

SE ALLE BILLEDERNE: Aguileras triste forvandling

Da hun i weekenden optrådte ved den prestigefyldte mindekoncert for Michael Jackson på Millennium Stadium i England, kaldte kritikere hende bagefter for en tyk kopi af en aldrende Tina Turner.

Hun indtog showet iført sort bodystocking og netstrømper, der i den grad afslørede, at den 30-årige sangerinde lige nu befinder sig i en helt anden vægtklasse, end den, vi er vant til at se hende i. 

For den før så slanke sangfugl HAR taget på. Det kan man vist godt skrive uden af fornærme hende alt for meget. Og hun har taget MEGET på.

Allerede sidste år begyndte sangerindens vægt at skabe overskrifter. De ekstra kilo begyndte at dukke op nogenlunde samtidig med bruddet med ægtemanden Jordan Bratman.

SE ALLE BILLEDERNE: Aguileras triste forvandling

Men ét er vægten. Noget andet er de skandaler, hun har været indblandet i det seneste års tid.

Først blev hun skilt. Så flopper hendes film "Burlesque". Og så trådte hun stort set samtlige amerikanere over tæerne, da hun glemte teksten til nationalsangen under årets Super Bowl.

Endelig blev hun anholdt for spritkørsel sammen med sin nye fyr Matthew Rutler. Superstjernen blev sigtet for 'offentlig beruselse'. Hun var ifølge politirapporten så fuld, at 'hun ikke kunne tage vare på sig selv.'

Siden skilsmissen fra ægtemanden og faderen til hendes søn, Jordan Bratman, har Christina Aguilera angiveligt haft mere og mere svært ved at holde sig fra den stærke sprut. Og vennerne har ifølge flere amerikanske magasiner forsøgt at få hende til at gå på afvænning.

Og ikke nok med det: Så sent som i september blev Aguilera fyret som dommer fra det nye amerikanske reality-show 'The Voice'.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Christina Aguilera hetzes som tyk Tina Turner-kopi