Vi er vilde med os selv, synger de i et af de bedre numre. Og det har de lov til at være. For det er et supergodt lille hold, der i år løfter Rottefælden.
Med vældig energi, spilleglæde og musikalitet gør Jan Schou, Jesper Lundgaard, Lisbeth Kjærulff og Sara Poulsen en kæmpe indsats. Sammen og hver for sig lykkes det dem at løfte de svage tekster. Dem er der en del af. Nogle vrængende og uden pointer (mod Christiania, mod DSB) og mange stykket sammen af for mange, lange og alt for gamle vittigheder.Men pyt: For med revychef Jan Schou som dynamisk drivkraft og Jens Krøyer som altmulig-kapelmester, der med sine to friske musikermakkere, både spiller til og med, har den lille revy i Svendborg lov at være tilfreds med sin sæson 128.
Stor ros til de to revydebutanter Lisbeth Kjærulff og Sara Poulsen. Det er piger med pep, timing og herlige stemmer. Og den snart erfarne revyrotte og musicalstjerne Jesper Lundgaard, bliver bare bedre og bedre. Han kan noget med tungen – og ikke bare synge! Og hans benbevægelser… Du godeste, som han jodlespringer i tyrolershorts i sit glansnummer som den selvfede Hansi Hinterseer. Og så synger han så flot!
Holger med i skoven
Efter en svag start kommer smilet frem, når Jan Schou tumler nuttet rundt som lille Holger, der er blevet væk i skoven. Og han er pragtfuld som den mere og mere sure frikadellesanger i Carl-Erik Sørensens velkendte nummer, som her hedder ’Det store humørpotpourri’, og hvis pointe er, at publikum skal synge med og ih så gerne vil, men ikke kan, fordi hverken tekster eller melodier passer. Nummeret er vildt sjovt, og det er Jan Schou også.Hvad er ligheden mellem Dansk Folkeparti og et Svanekøkken? Spørges der i et af revyens små hib til aktuelle sager. Svaret er: ’Låger og skuffer’. Rottefælden gør ikke – altså skuffer. Den fungerer på sine beskedne præmisser.
