DIFFUSOR: Diffusoren, der via luftstrømmene under bilen skaber et undertryk, og som 'suger bilen til banen, er større og mere effektiv end sidste år.
BAGVINGEN: Placeret 150 mm lavere end sidste år. Det betyder, den er mindre effektiv, for den påvirkes nu i højere grad af turbulens fra hjul og motorcover.
KAMERA: Haas-raceren er udstyret med onboard-kameraer - både over kørerens hoved og på siden af motorcoveret.
EKSTRA-VINGE: Haas-raceren har to mini-vinger på siden af cockpittet. De skal skabe ekstra downforce - altså presse hjulene bedre ned i asfalten, så vejgrebet forøges.
HAJFINNE: For at gøre luftstrømmene til den lavere bagvinge så effektive og 'rene' som muligt, er de fleste 2017-modeller udstyret med en 'hajfinne' bag motorcoveret. Haas satser åbenbart i første omgang på at klare sig uden ' finnen'. En mystisk løsning, der kan antyde, at Haas vil afprøve bilen både med og uden 'hajfinne'.
FORDÆK OG BAGDÆK: Fordækkene er i år 60 mm bredere end sidste år, og bagdækkene 80 mm bredere end sidste år. Det giver mere vejgreb og dermed markant højere fart i svingene. Til gengæld øger de bredere dæk vindmodstanden, så topfarten på langsiderne hæmmes.
BREDDE: Øget med 200 mm. Det giver lavere tyngdepunkt og dermed potentiale for højere fart i svingene.
VÆGT: Bilens minimumsvægt er øget fra 702 kg til 728 kg. Det sker primært på grund af større og tungere dæk.
FRONTVINGE: 150 mm bredere end sidste år for at dække de bredere dæk. Den større vinge giver mere downforce og dermed højere fart i svingene, men øger også vindmodstanden, så topfarten hæmmes på langsiderne.