Han brændte mange chancer mod Wigan mandag aften. 

Og derfor vrimlede det heller ikke med rosende ord til Rasmus Højlund fra de engelske tv-eksperter efter mandagens FA Cup-kamp.

Ian Wright, Roy Keane og Ally McCoist var blandt de kritiske røster, der allerede i kampens pause have danskeren som et tema.

»Det her er den (chance, red.) jeg ville ligge søvnløs over, du kan se bolden hele vejen hen til hovedet,« sagde Ian Wright til ITV Sport om en brændt hovedstødschance fra danskeren i første halvleg.

Flere af Højlunds store chancer blev diskuteret, og her mente Roberto Martinez, at de andre var for hårde ved danskeren. 

»Han er så dedikeret og giver så meget. Det er unfair at bedømme ham udelukkende på baggrund af mål, men han er selvfølgelig også Manchester Uniteds nummer 9, der sidder et stort prisskilt på ham,« sagde Martinez, der ikke mente, danskeren gjorde noget forkert i forbindelse med de mange brændte chancer.

Men her blev han afbrudt af en meget uenig Roy Keane.

»Du er alt for flink, du er alt for flink. Jeg ville være så rasende på ham. I dag havde Manchester United deres dårlige vaner fra Premier League med,« sagde han og fortsatte:

Roy Keane var ikke ligefrem imponeret over Højlund.
Roy Keane var ikke ligefrem imponeret over Højlund. Foto: Ed Sykes/Action Images/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Når det kommer til en angriber … han brænder sine chancer, vi kan kalde det uheldigt, stakkels ham. Skab chancerne, smæk dem i kassen, stop med at fjolle rundt,« lød det fra Keane.

Manchester United vandt dog kampen med 2-0 på mål scoret af Diogo Dalot og Bruno Fernandes.

I næste runde skal de møde enten Eastleigh eller Newport County.