Spanien er i finalen efter en kamp, der lovede mere, end den kunne holde. På søndag kan spanierne som de første genvinde et EM
Spanien kan som den første nation nogensinde genvinde et europamesterskab i fodbold. Det tog sin tid. Men efter 120 minutter og en straffesparkskonkurrence blev det endelig afgjort. To brændte portugisiske straffespark og et yderligt placeret stolpe-ind-skud fra Cesc Fabregas skulle der til, før Spanien efter en tam indsats kvalificerede sig til den tredje store finale på stribe.
Jo, til sidst blev det spændende. Men først til sidst. Og det på trods af, at flosklerne om kampene mellem Spanien og Portugal ellers er nok til, at man med rette kan forvente krig, når de to lande som onsdag aften mødtes i en semifinale ved et EM.
Tænk bare på kampen om den iberiske halvø, kampen mellem portvin og sherry samt musikalske traditioner som Fado og Flamenco. Eller hvad med kampen om togskinnerne mellem de to lande, der hver især stå fast på at have forskellige afstande mellem dem, så man ikke gnidningsløst kan pendle fra øst til vest og omvendt. Og når deres fodboldspillere lidt groft sagt er fordelt mellem Barcelona og Real Madrid, er krigserklæringen parat til underskrivelse.
Men desværre blev det i højere grad en krig på taktik end på trylleri. Mere på frispark og film end fri fantasi.
Ganske som lovet gik Portugal forholdsvist langt frem på banen og lagde pres på det spanske hold. Piqué fik ingen tid til at distribuere boldene fra sin plads i det spanske midterforsvar, og på midten var der konstant folk omkring Xavi, der ikke fik gang i sit pasningsspil.
Hans muligheder var i forvejen begrænset af, at træner Vicente del Bosque havde valgt den mere stationære Alvaro Negredo i angrebet frem for Cesc Fabregas, som normalt trækker langt ned i banen og deltager i opspillet, eller Fernando Torres, der konstant tilbyder sig i dybdeløbene.
Pausestatistikken viste da også, at Spaniens succesprocent i afleveringerne lå på holdets hidtil laveste hidtil i turneringen med bare 85 procent mod normalt lidt mere end 90.
Alligevel var det spanierne, der havde de bedste forsøg i en chancefattig 1. halvleg. Arbeloa sparkede efter 10 minutter over mål efter en returbold på kanten af feltet, og små 20 minutter senere tjattede Andrés Initesta en afslutning kort henover overliggeren.
Portugal forsøgte sig først og fremmest over venstrekanten, hvor Cristiano Ronaldo udfordrede flittigt, men hver gang missede den sidste skråpasning bagud i eller på kanten af straffesparksområdet. Det var dog ham, der efter en halv times spil sparkede fladt forbi mål på det bedste portugisiske forsøg før pausen.
I 2. halvleg gik der mindre end 10 minutter, før Negredo blev hevet ud til fordel for Cesc Fabregas, og så var Spanien igen uden en decideret angriber, men til gengæld med en dygtig fodboldspiller mere på banen.
Det gav momentvis spanierne et større overtag, men de farligste situationer opstod, når Portugal fik frispark på kanten af feltet, og Cristiano Ronaldo stod klar ved bolden - eller det vil sige... man forventede, at det ville blive farligt, for det blev det aldrig.
Og når både portugiserne og spanierne på den ene side har fået samlet fremragende midterforsvar i henholdsvis Pepe/Alves og Piqué/Ramos og på den anden side er uden trusler i front, så ender man 120 minutter og ni advarsler senere med 0-0 og en straffesparkskonkurrence.
Det endte nu også med at blive aftenens mest underholdende indslag.
