Først kom chokket. Så overraskelsen, der antændte lunten til en eksplosion af forargelse. Og i tågerne af krudtrøgen, analysen og eftertanken. Sagen med Patrick Mtiliga stormede over landet i sidste måned, og den hvirvlede kritik af især Mitiliga op, men også af landstræner Morten Olsen.
Episoden i Milano, der skulle sætte et punktum for de vigtige kampe i landskampsåret 2012 endte i stedet med et stort udråbstegn. Mtiliga-sagen formørkede lyspunkter som et flot EM og positivt spil i et landskampsår, der med kun to sejre har været det dårligste i Morten Olsens 12-årige regeringstid; en statistik som en sejr over Tyrkiet onsdag ikke kan ændre på.
Der er heller ingen, der kan ændre på Olsens opfattelse af episoden i Milano. Eksperter og mentaltrænere til tidligere spillere har ellers peget på, at mandskabsbehandlingen burde prioriteres noget mere på nationalmandskabet, når en sådan episode kunne ske.
- Der er mange forskellige meninger om, hvad et landshold og en landstræner gør og ikke gør. Det er dét, landsholdet lever af, og det har jeg lært at acceptere, siger Morten Olsen.
- Trænere har forskellige tilgange til mandskabsbehandling, og man kan bare spørge vores landsholdsspillere om, hvordan og hvor meget vi kommunikerer. Der er bare én ting, man skal gøre sig klart som leder, siger Olsen og fortsætter:
- Hvis man skal nå sine mål, kan man ikke please alle. Hvis man har 25 spillere, så ville det være mærkeligt, hvis alle spillere synes, at træneren er god, at han er et dejligt menneske, og at han er sportsligt dygtig. Det er en umulighed, siger Olsen, der understreger, at han ikke vil ind på, hvad der specifikt skete den aften i Milano.
Mange har peget på, at der burde være plads til følelser i en situation som den i Milano. Er der plads til følelser på landsholdet?
- Naturligvis er der plads til følelser i fodbold. Fodbold lever af følelser. Folk er forskellige, og folk skal behandles forskelligt, og det gør vi også på landsholdet. At der er andre, som mener noget andet, alt fra psykologer og tidligere spillere, som vi åbenbart har skuffet med den måde, vi gjorde det på, ja, sådan er mekanismerne, og dem må jeg respektere.
- Eller rettere, jeg accepterer det, for det lever fodbolden af, og det er, hvad alle trænere er oppe imod. Man kan altid finde nogen, som synes noget andet, og det kan også godt være, at det skulle have været noget andet den aften. Men jeg er sikker på, at 99 procent af alle trænere havde handlet på akkurat samme måde, som jeg gjorde, siger Olsen.
- Og hvis man ikke har været fluen på væggen i det øjeblik, det skete, så ved man ikke, hvad der sket, og så er det tom retorik og bævl. Men jeg forstår udmærket mekanismerne, så der er ikke andet at tilføje end, at jeg handlede ud fra situationen, og det jeg havde set og hørt, og ud fra dét kunne jeg ikke handle på nogen andre måder.
Er der noget, du fortryder fra den aften?
- Der er intet, jeg fortryder i den sag.
Sagen er fortid. Mtiliga er fortid på landsholdet, og Morten Olsen vil hellere snakke fremtid. En fremtid, der med VM-øjne ikke ser videre lys ud efter den dårlige start på kvalifikationen, som har afsluttet det statistisk set dårlige år.
- Det er rigtigt, at tallene ikke ser gode ud, og det er skuffende, at vi ikke har vundet flere kampe i år. Men jeg synes heller ikke, at man kan sammenligne med andre år, for det handler om, hvilke spillere vi har til rådighed, hvem vi spiller mod ved EM og i kvalifikationen, og hvem har vi valgt at spille testkampe mod: Er det Estland og Malta, eller er det Brasilien og Rusland, som vi har spillet mod i år eksempelvis, siger Olsen.
- Jeg vil gerne vinde fodboldkampe, og jeg vil ikke sige, at det har været godt, for fakta viser, at det har været et dårligt landskampsår. Men det har jo sine grunde, og det må vi leve med. Det, der har irriteret mig mest, er, at vi kun har to point i kvalifikationen.
Efter en national opblomstring af euforien omkring landsholdet sidste efterår og ved sommerens EM, har det i dette efterår været svært at mobilisere den samme glæde for nationalmandskabet i den brede befolkning.
- Jeg er ikke så skuffet over spillet i år, det har været godt. Det handler snarere om, at vi ikke har været effektive nok, som vi var under EM, hvor vi skulle bruge få chancer for at score. Mod Tjekkiet, Bulgarien og Italien har vi haft mange chancer, vi skulle have scoret på. Mod Tjekkiet havde vi 17 skud på mål og formåede alligevel ikke at score, siger Olsen og fortsætter dissektionen af efteråret:
- Og så har vi jo manglet en spiller som Zimling, der har vist sig vigtig for vores spil. Bendtner var væk i den første kvalkamp, Jørgensen blev skadet inden Bulgarien, og Boilesen og Bjelland er stadig ude. Leon Andreasen fik vi kun til låns, mens spillere som Simon Poulsen og Tobias Mikkelsen skiftede klub sent. Derfor har vi hele tiden skullet finde nye løsninger, og det har været irriterende, siger Olsen.
- Jeg har været nødt til at finde nye løsninger op til næsten hver kamp. Vi har ikke samme mulighed for at øve andre spilsystemer, eksempelvis at prøve en Christian Eriksen som en falsk nier, sådan noget kan vi ikke terpe, som en klub kan, siger Olsen.
På trods af, at VM i Brasilien mere og mere ligner et fatamorgana, giver Olsen ikke op. Målet er andenpladsen i gruppen, og kampene i marts vil blive altafgørende, mener landstræneren.
- Heldigvis har vi stadig syv kampe tilbage i kvalifikationen, så alt er stadig op til os selv. Førstepladsen er sikkert røget, men så går vi efter andenpladsen, hvilket vi tror på, vi kan, siger Olsen.
- Vi spiller mod Bulgarien og Tjekkiet i marts. Det bliver ikke nemt, men hvis vi har de bedste spillere til rådighed og har heldet, så er jeg optimist. Der er ingen tvivl, der skal point på kontoen i de to kampe, hvis vi skal gøre os forhåbninger.
- Det er det pres, vi har på os ovenpå at have tabt de fire point i efteråret. De to kampe skal vindes – begge to.
