Den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen bliver i øjeblikket holdt ude af Asmir Begovic, men nu meldes han på vej til Chelsea.

Den danske landsholdsmålmand mistede i efteråret sin stamplads på Premier League mandskabet Stoke til den unge målmand Asmir Begovic. Men nu kan Sørensen muligvis vejre morgenluft.

Den engelske avis The Daily Mirror mener nemlig, at selveste Chelsea er interesserede i den 23-årige bosnier. De engelske mestre ser den unge målmand som den perfekte gardering for Petr Cech.

Hvis Asmir Begovic bliver solgt er vejen tilbage til startelleveren banet for den danske keeper.

Chelsea forsøgte i sommers at overtale Begovic til at skifte, men dengang nægtede Stoke at sælge.

Ifølge The Daily Mirror vil Chelsea byde 5 millioner pund, omkring 44 millioner kroner for Begovic.