Stand-up komikeren Linda P er for alvor i gang med at genopfinde sig selv.

Og det gælder ikke kun på de skrå brædder, hvor hun for tiden giver den gas for fulde huse med sit one-woman-show 'Linda P og mig'.

Også på film er hun i fuld gang med at vise nye sider af sig selv. Helt bogstaveligt.

LÆS OGSÅ:


I den romantiske komedie 'Noget i luften', som får premiere i næste uge, spiller Linda P ikke alene sød, kærlig og betænksom bedste veninde til filmens hovedperson - spillet af Line Kruse - hun er også stylet til noget nær ukendelighed.

Væk er fletninger, hættetrøjer og hængerøv.

Istedet er Linda P dullet helt op. Og viser sågar ben!


LÆS OGSÅ:


'Noget i luften' handler om Pernille (Line Kruse), som beslutter sig for at kaste sig ud i clairvoyant-verdenen med lidt hjælp fra veninden Sidsel (Linda P).

Inden længe beslutter journalisten Daniel (Robert Hansen) dog at afsløre Pernille og hendes gebet som fidusmager. En opgave der ikke ligefrem bliver nemmere af, at de to bliver forelskede i hinanden.