Lars Brygmann i pragtpræstation som pernittengrynet skvat i 'Til døden os skiller'.
Sidse Babett Knudsen, der er en tsunami. Og Lars Brygmann, der er en dryppende vandhane. De spiller Bente og Jan, det mest ulykkelige ægtepar, der længe er set på dansk film.Hjemmegående med høj promille
Bente er en sjusket og ulykkelig hjemmegående med høj promille og lav tolerancetærskel. En huntiger spærret inde i et parcelhus. Jan er hendes kedelige mand, en patetisk regel-håndhæver og irriterende pernittengryn.
Total øretæveindbydende
Vi vidste godt, at Sidse Babett kan de helt store følelses-ture. Det, vi ikke vidste, er, hvor slapstick-morsom Lars Brygmann er som skvat. Rethaverisk, i strygefri skjorte og med bedrøveligt overskæg er hans Jan totalt øretæveindbydende - og Bente banker ham da også både gul og blå.
På job fastholder han stædigt, at han bliver ved med at gå ind i døre. Han er chef på en færge-restaurant og opfører sig, som om han ledte en kz-lejr. Det er lige så sjovt som pinligt at overvære.
I det hele taget lægger filmen formidabelt underholdende ud – ikke mindst da Jan afsløres som voldsramt mand og tvinges i terapi ... for han går forkert og havner i en gruppe for mænd, der banker kvinder.
Anders Thomas Jensen er i hopla som manuskriptforfatter i scenerne, hvor Jan lærer slå-først Rudy og Alf at kende. De spilles uimodståeligt af Nicolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg.
De to automekanikeres livsindsigt er: 'At være gift handler om at slå først!' Så med automekanikerne Rudy og Alf kommer der - med et citat fra filmen – nye skeer i suppen!
Dog på en helt anden måde, end Jan pønser på.
I første del af 'Til døden os skiller' har komikken kronede dage. Instruktør Paprika Steen og manuskriptforfatter Anders Thomas Jensen boltrer sig i et parløb, der strutter af veloplagt situationsfornemmelse.
Men godt og vel halvvejs skifter filmen toneart, og humør-højden daler. Der går romantisk, melodramatisk pladder i filmen. Den mister sit skæve smil og sin syrede brod og ender så gabende banalt, at man krummer tæer.
