Alle deltagere i årets Robinson Ekspedition 2014 har en person med sig, som står deres hjerte nær. For i år stiller deltagerne op som par.

Det kan være kærester, ekskærester, brødre, tvillinger eller bedste venner, og fra allerførste minut er de i fare for at miste deres makker.
Det får Danmarks populæreste reality-program gennem tiderne til at nå nye højder, for alle har noget i klemme og vil kæmpe med næb og klør for at sikre sig og sin makker - også selv om alle ved, at der kun er én Robinson-vinder.



Ekspeditionen har premiere mandag aften, men allerede torsdag aften havde deltagerne lejlighed til at se første afsnit i TV3s nye domicil på Amager, og afsnittet blev modtaget med højlydt jubel og begejstring

- Dejligt at høre, at I er her. I er mere kække end, da jeg mødte jer dernede på øerne, sagde Jacob Kjeldbjerg, der er vært og ekspeditionsleder for 10. gang.

- Aldrig har der været så mange følelser og det været så emotionelt, siger Jacob Kjeldbjerg, der kårede årets deltagere til de modigste i Robinson Ekspeditionens historie.

- For aldrig har nogen haft så meget på spil som denne gang, for alle har en med, der har en særlig plads i deres hjerter. Det betyder også, at vi når en grænse på et tidspunkt, hvor jeg bliver nødt til at blande mig, og det er meget alvorligt, siger Jacob Kjeldberg.