Intolerance. »I lever i synd, men kan helbredes« og »Jesus lod sig korsfæste på grund af syndere som jer« er bare noget af det, folk nu tropper op på familien Krøyers dørtrin for at sige.

Lørdag vandrede hundredvis af regnbueklædte folk gennem Mariagers gader for at slå et slag for mangfoldigheden. Sammen ville de nemlig sende et signal om, at man over hele landet skal have lov til at leve, som man vil, og at den chikanerede regnbuefamilie i Mariager dermed også skal have lov at leve i fred og ro uden at blive råbt efter på gaden og få hundelort smurt på ruderne.

Læs også:

Det budskab er det dog langt fra alle, der har taget til sig. Ifølge Tulle Krøyer, så har familien, der består af Tulle Krøyer, hendes kone og deres to små drenge, siden regnbuefesten nemlig fået flere besøg, som de selv beskriver som intimiderende.

»En ting er, når folk henvender sig til os på gader og stræder for at fortælle os, at vi lever i synd. Men efter flagdagen er folk begyndt at opsøge os på vores adresse, og det synes jeg er både ondskabsfuldt og grænseoverskridende,« fortæller Tulle Krøyer og tilføjer, at alle de personer, der de seneste dage har opsøgt dem i hjemmet, har sagt det samme

Læs også:

»Fælles for dem alle er, at de starter med at spørge, om der er noget, de kan hjælpe med - eksempelvis at rydde op. Derefter fortæller de os, at vi skal vide, at de ser os som syndere, fordi vi er homoseksuelle, og så taler de om, hvordan vi kan blive helbredt. Derudover har flere af dem følt behov for at fortælle os, at Jesus lod sig korsfæste på grund af syndere som os.«

Se billederne:

Flygtede over til venner

Tulle Krøyer fortæller, at seks personer i løbet af tre dage har lagt vejen forbi familiens hjem i udkanten af Mariager.

»De kommer rendende på alle tider af døgnet. Den første kom eksempelvis klokken 22 søndag aften, hvor børnene lå og sov, og vi selv var på vej i seng. Det forhindrede ham dog ikke i at stå og belære os om vores måde at leve på i en halv time,« siger hun.

Læs også:

De efterfølgende dage ringede yderligere fem personer på døren hos den lille familie for at sige præcis de samme ting, hvilket fik bægeret til at flyde over for Tulle Krøyer og hendes kone. De besluttede derfor at pakke en taske til sig selv og børnene og flygte over til nogle venner i et desperat forsøg på at få ro.

»Nu bliver vi hos vores venner, indtil vi flytter. For jeg synes ikke, vi kan byde vores børn, at folk kommer rendende på vores dørtrin i tide og utide. Vi bliver jo også i dårligt humør, når det sker,« forklarer Tulle Krøyer og fortsætter:

»Det er som om, de gerne vil stresse os. Men det kan jeg bare ikke forstå, for vi har jo allerede meldt ud, at vi giver op og flytter væk inden længe. Så vi vil virkelig gerne frabede os den slags besøg.«

Læs også:

Måske chikane

Tulle Krøyer har da også nævnt de uventede besøg for politiet, som dermed er opmærksomt på det.

»Som udgangspunkt er det ikke ulovligt at ringe på en dør og ville snakke, men vi må se på, om det på et tidspunkt begynder at nærme sig chikane,« lyder det fra politiassistent Mikkel Brügmann fra lokalpolitiet i Himmerland.

Skulle det alligevel komme til en sag, ærgrer Tulle Krøyer sig over, at personerne ikke er fanget på den overvågning, familien fik sat op, da chikanen i oktober tog fart.

Læs også:

»Vi har overvågning flere steder omkring huset. Blandt andet ved hækken, hvor gerningsmanden tidligere klemte sig ind i vores have. Vi har dog aldrig før haft den slags besøg ved døren og havde ikke regnet med, at det var nødvendigt med overvågning der. Det er jo også lige ud til en befærdet vej. Men heldigvis har jeg en lydfil fra et af besøgene,« fortæller hun.

Forfulgt på gaden

Det er dog ikke kun de uventede hjemmebesøg, der stresser Tulle Krøyer. Efter lørdagens flagdag, hvor hendes ansigt kom frem i utallige medier landet over, føler hun nemlig heller ikke, at hun kan gå trygt på gaden.

»Forleden var jeg ude for at gå en tur med hunden, og under hele turen gik en ung mand bag mig. Hver gang hunden stoppede op for at snuse til noget, stoppede han også op. Hver gang jeg drejede til højre eller venstre, gjorde han det samme. Så jeg følte mig forfulgt, og det var meget ubehageligt,« fortæller hun.

Derfor glæder de to kvinder sig også til at rykke teltpælene op og flytte til et sted, hvor folk ikke kender deres adresse, og hvor de dermed håber på at få en mere rolig tilværelse.

»Nu varer det heldigvis ikke længe, inden vi flytter, men jeg fortryder dog, at vi ikke havde flytningen helt på plads inden flagdagen, så vi kunne være sluppet for de mange uventede besøg,« fastslår Tulle Krøyer.