Elevtallet på de gymnasiale uddannelser fortsætter med at stige, og det samme gør antallet af elever fra hjem, hvor hverken mor eller far har en studentereksamen. Det stiller lærerne over for nye udfordringer.
Aldrig før har så mange nemlig ønsket sig en gymnasial uddannelse kronet med en studenterhue. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at i år har 71,6 pct. af eleverne, der forlader grundskolen, tilmeldt sig en af de fire gymnasiale uddannelser på det almene gymnasium, hf, handelsskolerne eller teknisk gymnasium. Det skriver Berlingske.
Antallet er steget fra 58,6 procent i 2001, og gymnasiernes bragende popularitet lægger pres på gymnasielærerne, fordi der med det voksende antal elever også kommer flere såkaldt gymnasiefremmede i klasserne – elever hvis forældre ikke har en gymnasial uddannelse.
- Den nye elevsammensætning stiller større krav til øget variation i undervisningsformer. Generelt skal eleverne have en mere varieret undervisning, for de sidder ikke stille lige så længe som tidligere. Lærerne er også i langt højere grad pædagoger i dag, siger Kurt Koudahl, souschef i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), til Berlingske.
I 2007 fik GL lavet en opgørelse, som viste, at afhængigt af hvilen af de fire gymnasiale uddannelser, man ser på, har mellem 30 og 60 pct. af forældrene som højeste uddannelse enten grundskolen eller en erhvervsuddannelse.
Frederiksværk er en gammel arbejderby, og det afspejler gymnasiets forældregruppe. Der er mange stærke elever, men der er også mange svage. Det kan skyldes forældrenes uddannelsesmæssige baggrund, men det kan også være begrundet i skilsmisser, alkohol eller svigt. Især hf-klasserne har deres andel af børn fra ikke-akademiske hjem, og de kan kræve en ekstra indsats.
- Vi prøver at rumme alle, og vi har svært ved at opgive nogen, siger Anne Hemmingsen, der er studievejleder og lærer på Frederiksværk Gymnasium.
Lars Ulriksen er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik og har været med til at skrive bogen »Fag og gymnasiefremmede« fra 2009.
- At gå på en uddannelse kræver også, at man som gymnasiefremmed elev lærer en helt ny kultur at kende. Et centralt problem for gymnasiefremmede elever er at forstå, hvad gymnasiet går ud på. Hvad er omgangsformen, hvilke krav skal de leve op til, hvad tænker læreren som vigtigt? Uddannelsen indeholder både faglighed og kultur, siger Lars Ulriksen.
Han understreger, at fordi man er gymnasiefremmed, er man ikke nødvendigvis stemplet som »svag elev«. Som udgangspunkt har man bare hverken haft Platon, Bournonville eller Einstein siddende med til bords i køkkenet.
BNB
