Ekspert: Det har været MEGET værre

Så koldt er det altså ikke

Sne

Kulden er slet ikke så slem, som vi tror. (Foto: Bax Lindhardt) Se stort billede

Der er blevet skrevet meget om kulderekord og historieskrivning de sidste dage. Og det er rigtigt, at vi fik den koldeste februartemperatur i 26 år natten til søndag. Men det er forkert at tale om rekord, mener meteorolog Aksel Walløe Hansen fra Københavns Universitet.

- Der er ingen rekord i øjeblikket. Det er bare koldt. Men os, der er over 60, ved jo godt, at det før har været koldere, siger han.

Ganske rigtigt. Den koldeste februartemperatur nogensinde er således stadig 8. februar 1942, hvor vi nåede helt ned på minus 29 grader.

Faktisk er februar historisk set den koldeste måned, vi har haft i Danmark. Måneden med den samlede laveste temperatur nogensinde var nemlig februar 1947, hvor gennemsnitstemperaturen lå på isnende minus 7,1 grader.

Denne februar er vi blevet bekendt med udtrykket 'sibirisk kulde'. Men hvad er det egentlig, der gør, at kulden kommer fra øst? Aksel Walløe Hansen forklarer:

- Det, der er sket, er kort fortalt, at varm luft er rykket mod nord, og bliver så erstattet af den kolde luft, der kommer østfra i denne omgang. Den kolde luft kommer ikke bare af sig selv. Det kræver, at varm luft rykker sig først. Derfor er der også altid nogen, der har mildere vejr, når vi har det koldt her. Det har typisk været Grønland, der har haft det mildere, når vi har haft det koldt.

LÆS OGSÅ:Så dyr bliver din varmeregning

Når man skal forklare, hvorfor det svinger fra år til år, bliver det hele dog mere spekulativt.

- Man kan jo spørge: Hvorfor er det ikke sådan hver vinter? Og det mangler vi stadig en forståelse af. Så det bliver kun teorier, man kan komme med der. Ikke noget, der er bevist, siger Aksel Walløe Hansen.

Løfter man blikket fra Danmarkshistorien og i stedet tager et kig ud i verden, er der ingen over - eller rettere under - Antarktis. Den 21. juli 1983 blev der således i Vostok målt minus 89 grader, hvilket er verdens absolutte kulderekord.

LÆS OGSÅHer er vores bedste råd mod kulden

Rykker vi til den nordlige halvkugle skal vi til Verkhoyansk i Rusland, hvor der den 7. februar 1892 blev målt minus 68 grader.

Vil man have varmen skal man tage til El Azizia i Libyen. Her blev der den 13. september 1922 målt svimlende 58 grader, hvilket er verdens absolutte varmerekord.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: