Vil du lave sjov med Google Street View, så er chancen der i dag. Google Street View tager nemlig på kanalrundfart i København.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Vil du derimod ikke være genstand for latterudbrud over hele verden, når du vælter på din cykel, eller når din kjole blæser op, så er det en god idé at blive væk fra de Københavnske kanaler.

Google har planer om at affotografere store dele af København i dag, og når først Google har taget billedet, så vil det være tilgængeligt for hele verden.

googlepenis

google1


Googles kamera slører dog automatisk ansigter på både mennesker, mannequindukker og statuer, og kameraet slører også nummerplader på biler, så skulle du lave en bommert, vil du ikke blive helt identificeret.

Vil du derimod lave sjov med Google er du ikke den eneste.

- Nogle gange, når folk opdager kameraet, er det sket, at de har lavet sjov, siger Christine Sørensen, talsmand for Google Danmark.

Skulle der gå nogle folk med reklametanker i hovedet, så vil ulejligheden sandsynligvis være forgæves. Opdager Google, at nogle bevidst har forsøgt at få reklame med på Street Views billeder, bliver billederne ikke brugt.

Starter på Christianshavn
Google Street View har planer om starte med at sejle rundt i de københavnske kanaler.

- Vi startede klokken 9.20 fra Trangravsvej på Christianshavn, og så vil vi se, om vi kan komme til at sejle i kanalerne i Indre By og på Christianshavn, siger Christine Sørensen.

Mand går tur


Det er en båd fra DFDS Canaltours, der fragter Google rundt i de Københavnske kanaler. Båden er i dagens anledning udstyret med en handicapcykel med en generator og et tårn. I tårnet sidder Googles kamera, der kan dreje og tage billeder 360 grader rundt.

Kamaraet og tårnet er tilsammen 1,70 meter højt, og derfor er det ikke sikkert, at det kan passere under de laveste broer i Indre By. Hvis det ikke lykkes, så vil Google i stedet tage turen fra Den Lille Havfrue og hele vejen langs yderhavnen, forbi Christiansborg og ned til Sydhavnen.

Kanalrundfarten i dag er blot et forsøg fra Google for at se, om det kan lykkes at tage billeder fra vandet. Lykkes forsøget, vil billeder dog blive brugt i Street View.

- Vi har afsat tid til det i dag, så vi tager billeder af så meget, som vi kan nå, siger Christine Sørensen.

google street view