BT kan her offentliggøre den foreløbige kendelse mod Penkowa

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>BT offentliggør nu som det første danske medie den foreløbige kendelse i sin fulde længde. Ind til 10. august har Milena Penkowa mulighed for at gøre indvendinger - og derfor er der ikke sikkerhed for, at kendelsen er endelig.

Milena Penkowa, der i dag har firmaet Hjerneeksperten, har allerede meddelt, at hun er utilfreds og vil klage over konklusionen.

Syv af landets fremmeste sundhedsforskere når ellers frem til, at Milena Penkowa ifølge den foreløbig kendelse har "afgivet vildledende og urigtige oplysninger om de metoder, hun har anvendt, samt at hun har angivet urigtige oplysninger om de to studerendes bidrag."

Den svindelanklagede hjerneforsker Milena Penkowa bliver mødt af en hård foreløbig kendelse om at have svindlet med sin forskning fra Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

Dette mener UVVU, der er det statslige udvalg, der undersøger fusk hos danske forskere er "et alvorligt brud på god videnskabelig praksis." Og eksperterne når derfor frem til at Milena Penkowa har "handlet groft uagtsomt, og at forholdet derfor var videnskabeligt uredeligt."Den foreløbige dom handler om en klage fra to studerende fra november 2010, hvor de studerende slet ikke kunne genkende det Milena Penkowa når frem til i den forskning de tre på det tidspunkt lavede sammen. De studerende bad derfor om at få trukket deres navne fra den videnskabelige artikel. Milena Penkowa havde i en vævsprøve talt celler som de to studerende slet ikke kunne få øje på.

Sagen er blot en af flere sager mod Milena Penkowa og flere af hendes samarbejdspartnere. Blandt bliver fire videnskabelige artikler som Milena Penkowa har lavet sammen med professor Bente Klarlund Pedersen for tiden undersøgt for fotofup efter afsløringer i BT sidste år. Bilederne var forvansket, drejet 180 grader og havde fået ændret farver, så folk ikke kunne se, at foto blev genbrugt i forskellige videnskabelige artikler - der intet havde at gøre med hinanden.

Samtidig er et internationalt forskerhold for tiden ved at undersøge samtlige Milena Penkowas knap 100 videnskabelige artikler for fup.

Du kan se hele afgørelsens 14 sider ved at downloade pdf-dokumentet herunder