Hver tiende af landets erhvervsaktive læger har oplever trusler eller vold i deres job

Hver tredje af landets yngre læger har været udsat for vold eller trusler i deres arbejde.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny undersøgelse.

Tallet er langt over landsgennemsnittet for faggrupper generelt, siger professor, overlæge og dr. med. Jens Peter Bonde, der har stået for undersøgelsen:

- En opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste i 2010, at 11 procent af landets erhvervsaktive har oplevet trusler eller vold i deres job. Så besvarelsen fra de unge læger er virkelig overraskende. Der er tydeligvis tale om en faggruppe, der er særligt udsat, siger han til Politiken.

I alt har 4.260 medlemmer af Foreningen Yngre Læger deltaget i undersøgelsen. Af besvarelserne kan man ikke læse, hvad der konkret skal til, før lægerne føler sig truet eller voldsramt. Men foreningen er ikke i tvivl om, at oplevelserne er reelle.

- Det her er virkelig et problem, som rigtig mange af os kan nikke genkendende til. Det er jo heldigvis ikke sådan, at folk ligger og skyder på gangene. Men bare det at se en synlig pistol kan med rette opfattes som en trussel for en læge, siger Lisbeth Lintz, formand for Yngre Læger, til Politiken.

BNB