Smertestillende. Forkert smertestillende medicin øger risikoen for endnu en blodprop hos dem, der har haft en blodprop i hjertet. Forsker skønner, at det hvert år koster over 20 mennesker livet.
Har man haft en blodprop i hjertet, er der god grund til at være kritisk over for den smertestillende medicin, man får udskrevet.
Et nyt forskningsresultat dokumenterer, at NSAID-medicin, der dækker over »NonSteroidal Anti-Inflammatory Drugs«, og altså er medicin uden steroider – eksempelvis Voltaren, Celebra og Ipren – øger risikoen for endnu en blodprop med 50 procent selv flere år efter den første. Det skriver Berlingske.
- Vi har længe vidst, at der er en særlig stor risiko for et nyt tilfælde af blodprop i hjertet, hvis patienten får NSAID-behandling i tiden efter den første blodprop i hjertet. I vores nye studie kan vi nu vise, at den særlige risiko følger patienten i flere år, siger Anne-Marie Schjerning Olsen, der er læge, ph.d.-studerende og medforfatter til undersøgelsen, til Berlingske.
Hvert år får omkring 15.000 danskere en blodprop i hjertet. Cirka 30 procent af dem dør af sygdommen. Dermed er blodprop i hjertet en af de største dræbere i Danmark.
Nu har Gunnar Gislason, overlæge og seniorforsker ved Gentofte Hospital, sammen med et hold kolleger fulgt over 100.000 personer, som har overlevet deres første blodprop. Ud af dem modtog cirka 43.000 – 44 procent – recepter på NSAID-medicin mod smerter inden for den 12-årige tidsramme mellem 1997 og 2009, som undersøgelsen dækker over. Resultaterne er offentliggjort i Circulation, et tidsskrift for hjertekarforskning,
Antallet af patienter, der får NSAID-medicin er ifølge Gislason alt for højt.
- Det er helt vildt så meget, vi bruger af det her. Det skal være meget, meget, meget lavere. Mit skøn er, at det skal være under ti procent, siger han til Berlingske.
Det høje forbrug og de skadelige virkninger af NSAID-medicin indebærer, at problemet ifølge forskerne bør tages meget seriøst.
- Der er mennesker, der dør, som ikke burde dø. Vi har måske 20-30 ekstra dødsfald om året på grund af denne type medicin. Det er unødvendige dødsfald, som vi måske kunne undgå, siger Gunnar Gislason.
NSAID-medicin bliver både ordineret på hospitaler og hos alment praktiserende læger. Det bliver ofte givet til gigtpatienter med kraftige smerter. Men faktisk kan alternative produkter ofte være lige så gode.
Ifølge de danske retningslinjer for smertestillende behandling til hjertekarpatienter står NSAID-præparaterne længst nede på listen og efter blandt andet fysioterapi, Panodil og Kodein.
- Vi taler for, at folk skal bruge mildere smertestillende. Det er ikke bevist, at gigtmidlerne skulle have en væsentligt bedre smertelindrende effekt end mildere smertestillende midler som paracetamol, siger Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), til avisen.
Hos hjerteforeningen betragter man det store forbrug af NSAID-medicin med stor bekymring.
- Jeg kan sagtens forestille mig, at der er afdelinger, hvor man er mindre opmærksomme på det her, siger Gorm Boje Jensen, formand for Hjerteforeningen.
Han lægger vægt på, at det i nogle tilfælde kan være nødvendigt med NSAID-medicin, men anbefaler alligevel, at sundhedsmyndighederne tager emnet op.
- Det er vigtigt, at lægerne får erfaring med, at andre produkter ofte kan virke lige så godt, siger han.
Undersøgelsen er baseret på lægernes recepter. Risikoen ved det Ipren, man kan købe i håndkøb, er derfor ukendt.
