Der er stor usikkerhed om, hvordan langtidsvirkningerne af den ADHD-medicin, som tusindvis af danskere bruger.

De seneste 10 år er forbruget af medicinen ADHD steget eksplosivt.

Men der er stadig stor usikkerhed om bivirkningerne ved medicinen, som tusindvis af danskere - både børn og voksne - tager hver dag for at holde sygdommen nede.

De internationale undersøgelser, der er lavet af medicinen, er kun gennemført i få uger, viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

- Det er dybt problematisk, fordi man på den måde ikke får undersøgt virkningerne af en langvarig lægemiddelbehandling. Diagnosen ADHD varer hele livet, siger professor Ebba Holme Hansen, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Det Farmaceutiske Fakultet.

Forskerne efterlyser nu en grundig undersøgelse af de langsigtede perspektiver ved ADHD-behandlingen.

Det er et problem, at man kun undersøger et præparat på en lille gruppe mennesker i kort tid, og derefter bruger medicinen til en meget stor gruppe i flere år, mener Ebba Holme Hansen.

Flere og flere voksne bliver diagnosticeret med ADHD - og da der er stor forskel på børn og voksne biologisk set, er det ifølge forskerne problematisk, at de kliniske studier er foretaget på børn - primært drenge 6-12 årige drenge.

De mest almindelige bivirkninger ved de typiske ADHD-præparater er hovedpine, mavesmerter og manglende appetit.

Ifølge Ebba Holme Hansen er der kun få indberetninger om bivirkninger, der har alvorlig karakter.

- Men eftersom flere børn sprang fra de kliniske forsøg, er antallet af forskellige bivirkninger givetvis højere, men de er ikke kendt i dag, siger Ebba Holme Hansen.

/ritzau/