Ny forskning viser, at vi især gengælder et gab fra mennesker, vi er stærkt knyttede til.
De fleste kan nikke genkendende til, at det smitter, når nogen gaber.Men faktisk er det ikke lige meget, hvem det er, vi ser gabe. Italiensk forskning fra Universita di Pisa viser nu, at vi i højere grad gengælder gab fra personer, vi en tæt knyttede til i forhold til gab fra fremmede, skriver Experimentarium Nyheder.
Mors gab er altså mere smittende end buschaufførens.
Poul Jennum, der er overlæge og professor ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, kalder de italienske studier "meget interessante":
- Selvom den her slags forskning umiddelbart kan virke lidt mærkelig, har den betydning for flere forskellige ting. For eksempel giver det indsigt i hjernens mekanismer i forbindelse med sociale og følelsesmæssige påvirkninger, siger Poul Jennum.
De italienske forskere har med jævne mellemrum observeret 109 gabende mennesker over en periode på et år og gransket de indsamlede gabedata på kryds og tværs.
Og konklusionen er klar: Mennesker reagerer kraftigst på gab fra familiemedlemmer, mens venner, bekendte og fremmede følger efter i den rækkefølge.
Det får forskerne til at slå to streger under teorien om, at vores reaktioner på andres gaben er et udtryk for vores evne til at føle empati.
Andre undersøgelser peger desuden på, at børn først for alvor begynder at reagere på andres gaben, når de når fire-fem års alderen, og deres hjerner er udviklet til rigtigt at kunne føle empati.
Poul Jennum peger på, at forskningen også kan medvirke til en øget forståelse af visse sygdomsmekanismer:
- For eksempel får patienter med narkolepsi, som oplever en pludselig og uimodståelig trang til at sove, anfald, der også udløses af sociale og følelsesmæssige situationer.
- De her resultater kan medvirke til en bedre forståelse af hjernens funktioner i forbindelse med narkolepsi, siger Poul Jennum til Experimentarium Nyheder.
/ritzau/
