Christianias beboere har mandag aften stemt ja til en aftale med staten og frikøber dermed en del af fristaden

Beboerne på Christiania har ved et fællesmøde mandag aften besluttet at stifte en fond og frikøbe dele af Christiania fra staten.

Det oplyser en pressetalsmand for fristaden til Ritzau.

- Med aftalen frikøber Christiania dele af området efter otte års usikkerhed og politisk uro, hvor Christiania til stadighed har været genstand for politisk rundbold, siger Thomas Ertmann.

- Med frikøbet sikres fristaden som et samfund med fælleseje - uden privat ejendomsret - hvor vi kan fortsætte som et kollektiv i én fælles organisation, fortsætter han.

/ritzau/