At 'kysse kønsdele' er på grænsen

Søren Ventegodt er blevet kaldt alt fra guru, profet og genial til gal, prædikant og bondefanger.

Efter tre års tavshed i medierne, fortæller han nu til B.T. om sagerne. Og om kritikken som ændrede offentlighedens syn på ham fra at være en anerkendt læge og livskvalitetsforsker til at være udråbt som Doktor Klam på forsiden af Ekstra Bladet.

En nedtur, der kostede ham hans lægeautorisation, satte en stopper for alle forskningsmidler og ødelagde det økonomiske grundlag for hans klinik.

HER ER FIRE VENTEGODT-SAGER FRA PATIENTKLAGENÆVNET:
1: Havde bumser - endte nøgen på briksen
2: Havde præstationsangst - fik to fingre i anus
3: Blødte efter vaginal akupressur
4: Led af bulimi - fik vaginal akupressur

Stormede frem

Vi sidder i et mødelokale på B.T. Ventegodt har ikke ønsket at invitere os inden for på hans klinik, der ligger på Frederiksberg Alle. Den nu 49-årige mand stormede i starten af 90’erne frem i medierne og op ad karrierestigen.

Han fik millioner til forskning i livskvalitet, allerede inden han var færdiguddannet som læge.

Han udtalte sig om sammenhængen mellem livskvalitet og sygdomme, og gik ind for alternativ behandling og holistisk medicin, der bygger på den tanke, at patienten helbreder sig selv ved – med hjælp fra behandleren - at lære sig selv bedre at kende og 'den forståelse gør patienten mere hel, velfungerende, lykkelig og rask,' som Ventegodt formulerer det.

Metoderne i behandlingen er samtaleterapi og kropsterapi (massage) herunder vaginal akupressur.

Og alt gik godt indtil Ekstra Bladet i 2005 fik nys om behandlingsformen og sendte en kvindelig journalist hen til Ventegodt med en diagnose og et skjult kamera. Pludselig rullede sagen i alle medier og Sundhedsstyrelsen skred ind og fratog Ventegodt hans lægeautorisation, fordi man mente, at behandlingerne udgjorde en fare for patienterne. Behandlingerne fandt sted på Søren Ventegodts Forskningscenter for livskvalitet i Teglgårdsstræde i det indre København i årene 2000-2005. Patienterne var oftest kvinder, der kom til ham på grund af psykiske lidelser, kroniske smerte og seksuelle problemer. Her fem år senere har Ventegodt fået alvorlig kritik i Patientklagenævnet i 19 sager.

Søren Ventegodt vægter sine ord, når han taler om de konkrete sager, og han vil tydeligvis hellere tale om det, han ser som en kamp mellem to store lægevidenskaber nemlig den biomedicinske og den holistiske. Han ser kritikken fra Sundhedsstyrelsen og fra læge-kolleger som den traditionelle lægevidenskabs og lægemiddelindustriens forsøg på at forhindre ham i at bevise, at holistisk medicin er en langt bedre og mere effektivt behandling end traditionel medicinsk behandling.

Han vægter sine ord, når han taler om de konkrete sager. Han mener Sundhedsstyrelsens beskrivelser af, hvad der er foregået på hans klinik, er forkerte, og taler heftigt og engageret, når samtalen bliver drejet over på den holistiske medicins manglende anerkendelse i Danmark.

Han forsvarer sin behandlinger, men erkender, at hans metoder gik 'til grænsen':

- Det, jeg gør, er lægefagligt i orden, og man har som læge metodefrihed. Det betyder, at man har ret og pligt til at vælge den behandling, som er bedst for patienten, siger Søren Ventegodt og fortsætter:

- Jeg gjorde ikke noget principielt forkert. Ingen andre læger kunne hjælpe disse patienter. Så jeg tog alle de metoder, som jeg havde læst og kendt, og prøvede at bruge dem for at se, om det kunne hjælpe. Det gik jo vildt for sig. Jeg gik til grænsen. Ikke over grænsen, men til grænsen. Så kan man altid diskutere, hvor grænsen går, fortæller Søren Ventegodt.

En af de 'vilde ting' ud over den vaginale akupressur er det såkaldte genitiale kys.

I en af sagerne fra Patientklagenævnet beskriver Sundhedsstyrelsen, hvordan Ventegodt behandler en kvinde med vaginal akupressur og slutter behandlingen af med at 'kysse hendes kønsdele'.

- Det er ikke alt, jeg har lavet, jeg er særlig stolt af. Det genitiale kys er definitivt på grænsen af, hvad man skal lave som læge. Det er altså et kys på venusbjerget, nederst på maven over hårgrænsen. Det vil jeg gerne understrege, siger Ventegodt og fortsætter:

- Men havde jeg vidst, at det ville give så meget røg i køkkenet, så havde jeg ikke gjort det.

- Nej. Men jeg kan godt se, at de behandlinger jeg giver, hvis jeg skal kunne kalde mig læge, skal være noget, andre læger skal kunne acceptere. Og det sætter en grænse for, hvad man som klinik kan gøre, selvom det er en forskningsklinik. Det er sørgeligt, at der ikke er plads til alternativ behandling i de mest vilde former i Danmark, for det har patienterne gavn af.