Traditionen tro var der kys og knus fra koner og kærester, da Tour-feltet indtog Paris efter tre uger i sadlen.

Fra Sky-bussen genlød 'You'll never walk alone' - sunget af allerede halvfulde ryttere og sportsdirektører - for Paris er ikke bare en målby i Tour de France. Den er også billetten til en særdeles munter aften.

Chris Froomes hustru Michelle ventede på Champs-Elysees, hvor hun kunne overvære sin mand endegyldigt sikre sig den gule trøje anno 2015. Det blev fejret med kys, klem og champagne
Chris Froomes hustru Michelle ventede på Champs-Elysees, hvor hun kunne overvære sin mand endegyldigt sikre sig den gule trøje anno 2015. Det blev fejret med kys, klem og champagne Foto: PASCAL ROSSIGNOL
Vis mere

Overalt på Place de la Concorde var der fest blandt de inviterede gæster foran de mange holdbusser, hvor koner og kærester, sponsorer og alle de mekanikere, soigneurs, kokke, og hvad der ellers skal til, stod med champagne og kunne glæde sig over, at tre uger på de franske landeveje endelig er overstået.

Tour-vinder Chris Froome (midten) har været meget taknemlig for den hjælp, som han har fået af sine holdkammerater blandt andet over bjergtoppene i Alperne og Pyrenæerne. Her kører han paradekørsel arm i arm med løjnanten Geraint Thomas og til højre Wouter Poels
Tour-vinder Chris Froome (midten) har været meget taknemlig for den hjælp, som han har fået af sine holdkammerater blandt andet over bjergtoppene i Alperne og Pyrenæerne. Her kører han paradekørsel arm i arm med løjnanten Geraint Thomas og til højre Wouter Poels Foto: ERIC FEFERBERG
Vis mere

Foran Lotto-Soudals bus var jublen ekstra stor efter André Greipels fjerde etapesejr på den smukkeste af opløbsstrækninger. Lars Bak mente da også, efter at have fået et glas champagne i et plastikglas, at det havde været en perfekt Tour for det belgiske hold.

»Lige da jeg kørte over målstregen, så begyndte solen at skinne. Det var da et tegn. Solen har skinnet på os i år,« grinede Lars Bak.

»Det smitter jo af. 70 procent af sponsoratet er Tour de France, så det er utrolig vigtigt, at vi har fået succes. Sponsorerne er superglade, og man kan ikke forlange mere end fire etapesejre,« sagde Lars Bak, der efter sin femte deltagelse i træk er tilfreds med sin egen præstation.

»Jeg er typen, der gerne vil være med, hvor det sner. På det højeste plan - og det er Tour de France. Det er som OL for os ryttere, og alle vil være med. Det er her, man sælger sig selv, og jeg er blevet god til at køre Touren, hvis jeg må rose mig selv,« sagde Lars Bak, der stadig har drømmen om at vinde en etape.

»Hvis man ikke har den drøm, så kan man ikke være her,« sagde han og kunne give sin hustru Elisabeth et kys.

esdfgsdxf

Lars Bak kysses velkommen til Paris af sin Elisabeth
Lars Bak kysses velkommen til Paris af sin Elisabeth Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Foran Astana-bussen fik Jakob Fuglsang også uddelt kys til kæresten Loulou Schinker Barsotti og resten af familien - selv om Touren med hans egne ord har været 'mere nedtour end op-tour'. Og han vidste ikke, om han skulle grine eller græde over, at løbet nu er slut.

»På den ene side er jeg lidt ærgerlig over, at det er slut, fordi nu har jeg ikke flere chancer for at lave det resultat, jeg gerne vil. Men på den anden side er det også lidt dejligt at få lov til at lukke bogen og komme videre.«

Jakob Fuglsang blev mødt af kæresten Loulou i målområdet i Paris
Jakob Fuglsang blev mødt af kæresten Loulou i målområdet i Paris Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Han kunne dog glæde sig over, at han på flere etaper var med til at skabe flot cykelløb, selv om det blev lige ved og næsten hver gang.

»Det personlige højdepunkt var nok andenpladsen i Pyrenæerne. I bund og grund er det også et højdepunkt, at jeg to gange under Touren rammer udbrud, der går hele vejen til mål.«.

Fuglsang var ikke i tvivl om, hvad der var Tourens værste øjeblik for ham.

»Det var at blive kørt ned af en motorcykel. Jeg synes stadigvæk, at han er en klovn, ham føreren. Han kom til hotellet og ville sige undskyld, men det havde jeg ikke lyst til. Det er da fint, at han ville sige undskyld, men han kørte jo som en idiot - var først tæt på at køre Ryder Hesjedal ned, inden han brager ind i mig,« fortalte Fuglsang.

»Det kan være, at jeg slog et stort sving, men vejen er jo til for os - ikke for, at han skal ligge og lege Valentino Rossi (italiensk motorcykelkører, red.).«

Michael Valgren, der desværre måtte udgå på 19. etape, havde taget glæderne lidt på forskud, da hans kæreste Sissel for et par dage siden dukkede op i Frankrig for at kysse lidt på sin Tour-helt
Michael Valgren, der desværre måtte udgå på 19. etape, havde taget glæderne lidt på forskud, da hans kæreste Sissel for et par dage siden dukkede op i Frankrig for at kysse lidt på sin Tour-helt Foto: Nils Meilvang
Vis mere