Det er meningsløst at tale om én stenalderkost eller palæo-diæt. Er der noget, vi ved med sikkerhed, så er det, at vores tidlige forfædre levede af det, som var omkring dem og ikke havde mulighed for at vælge fra og til efter behag.

Så hvis du spørger, hvad et stenaldermenneske levede af, så vil mit første spørgsmål være: Hvor i verden taler vi om? Ude på savannen var det især rødder, nødder og bær, i arktiske egne især kød og fisk og meget lidt grønt.

Mennesket er som art fantastisk, blandt andet fordi vi ikke er afhængige af én bestemt type mad, men kan overleve på næsten hvad som helst. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er godt for os og det er den moderne amerikanske kost et glimrende eksempel på. Statistikkerne over livsstilssygdomme sætter godt og grundigt spørgsmålstegn ved, om vi lever eller bare overlever på den moderne vestlige kost?

Nutidens palæo-kost er i mange sammenhænge misforstået. Den er et pænt stykke fra den oprindelige. Lægen Walter Voegtlin skrev om den i 1975, og siden er den blevet videreudviklet op gennem 80’erne, før den for alvor blev moderne i begyndelsen af 2000-tallet. Mange opfatter palæo-kosten sådan, at man bare skal vælte sig i kød og fedt. Man ser hulemanden for sig i lændeklæde og stenøkse og med et par døde urokser over skulderen.

Kødet har været et populært budskab at sælge kosten på, ikke mindst hos mænd, men det er en meget forsimplet udgave af de oprindelige tanker bag. Det er på tide, at vi fører stenalderkosten tilbage til det, den begyndte med, for mange af tankerne er gode. Reclaim the paleo diet.

Hvis vi kigger på principperne, så er det rigtigt, at protein skal udgøre en større del af de kalorier, vi spiser på en dag. Det oversætter nogle til et fripas til at spise masser af kød og ofte kød af diskutabel kvalitet. Men det er faktisk ikke det, de oprindelige forfattere bag kostprincipperne siger.

Hvis protein skal udgøre en større del af den samlede energi i maden, kan det ske på to måder: Man kan skrue op for mad med protein. Eller man kan skære ned på andre områder. Og den sidste mulighed vil være god for de fleste, fordi flertallet i forvejen får alt for mange kalorier i deres daglige kost.

Du skal altså ikke nødvendigvis spise mere kød. Du skal til gengæld spise meget mindre raffineret sukker og først og fremmest langt mindre industriforarbejdet mad. Ind med det grove, det grønne, det naturlige mad - og så kan du supplere med kød, gerne fisk. Tænk kvalitet frem for kvantitet.

Det er helt misforstået at tro, at du skal have flere hundrede gram kød om dagen. Ifølge DTUs fødevareundersøgelser spiser vi i Danmark i dag mere end dobbelt så meget kød som vores oldefædre, og det er hverken sundt for os eller for vores klima og natur.

Der er mange rigtig gode principper i palæo-kosten, fordi den oprindeligt lægger vægt på det grove, det naturlige og uforarbejdede, på frugt, grønt og protein i høj kvalitet, foruden nok søvn og masser af fysisk aktivitet.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi ikke skal leve som vores forfædre - it was in most cases a tough and shitty life - men vi skal tage det bedste fra den tid og inkorporere det i vores tid, hvor mulighederne for et godt helbred og trivsel er uanede, hvis vi griber det rigtigt an.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.