Del 2:3 – hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?

Mens Bornedal må være ved at brække sig over de mange forskellige meninger om hans nye serie og ikke mindst folks overfortolkninger af hans frie kunstneriske valg, så interesserer jeg mig for, HVOR serien om 1864 foregår. Vi bevæger os nemlig en del rundt i det danske landkort - fra Fyn til Jylland og København. Jeg håber og tror også, det kan få de yngre seere til at interessere sig for, hvorfor Danmark ser ud, som det gør.

Jeg tilhører den generation, der gik i skole i en tid, hvor man af uransagelige årsager besluttede, at geografisk forståelse var ligegyldig. Jow jow, vi havde skam geografi på skemaet og lavede en masse plancher med afrikanske dyr og havde temauge om regnskoven, men der er ikke en kæft i min generation og formodentlig heller ikke de senere, der i dag aner, hvordan det danske landkort er brygget sammen.

Jeg selv måtte gå til geografi i fritiden for at tilegne mig viden og er i dag godt hjulpet på vej ved at have skiftende arbejdspladser - i sidste uge i Hjørring, Sønderborg og Skive. Men stands et vilkårligt menneske på ca. 35 år på gaden og stil spørgsmålet: Hvor ligger Nykøbing? Du vil få mange gode bud men næppe det rigtige svar. For det korrekte svar ville være: ”Det kommer an på, om vi taler om Nykøbing Falster, Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Mors.”

Jeg fortalte i sidste uge på denne side, hvordan yngre generationer er blevet nysgerrige på den historie, vi er arvtagere af. Vi vil gerne vide, hvem vi er, og hvorfor vi er, som vi er, og netop derfor er der p.t. særlig interesse for historiske bogværker og ditto film. I slipstrømmen af dette ligger også en spirende interesse for, hvor vi kommer fra geografisk, og hvorfor verden ser ud, som den gør.

Min generation har glimret ved at fremstå som de største ignoranter i de skrydende 00'ere, hvor ferierejser kun var fede, hvis de gik til femstjernede hoteller på fjerne øer. Jeg skal ikke gøre mig selv for god: Jeg elsker både luksushoteller og tropeøer. Men i sommer blev jeg overrasket over den nye tendens.

Vi havde besluttet at tage på bilferie ned gennem Europa. Ikke noget med "Tyskland skal bare overstås" - næh, det var med tid til ophold i små tyske byer og plads til spontanitet. Vi var på opdagelse. Og det vi i særlig grad opdagede var, at vi ikke var alene. Vi mødte så utroligt mange andre jævnaldrende, som havde truffet samme beslutning og var draget på deres første. Og tendensen bekræftes af FDM.

Det er min påstand, at der ligger stor værdi i at kende sit eget lands historie geografisk såvel som kulturelt. Og her mener jeg ikke den indlysende åndelige værdi men en værdi af økonomisk karakter. Vi danskere elsker jo selv at rejse til Rom og mærke historiens vingesus. Vi skatter kinesiske antikviteter højt, fordi de repræsenterer en gammel kultur. Vi støtter bevarelsen af dyrereservater i Afrika. Sagt på en anden måde: vi bruger gerne penge på noget, som meget tydeligt fortæller en historie, fordi vi mener, det er bevaringsværdigt. Derfor mener jeg, der kan være en økonomisk gevinst at hente, hvis vi som danskere med vores danske kulturhistorie fremstår tydeligere i en globaliseret verden.

Læs også: Annette Heick: Hvem er vi?

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.