I det øjeblik vi gør os selv større end vores egen historie, så begår vi 1. en uret mod tidligere generationer, 2. et overgreb på fremtidens generationer og 3. vi overser vores eget potentiale. Det er min påstand, og det er en holdning, som jeg indtil for ganske nyligt troede, var gammeldags. Nu er det gået op for mig, at den deles af så mange unge og jævnaldrende, at der reelt set er tale om en ny bevægelse, som går på tværs af generationer og på tværs af sociale kår. At kende sit land og forstå sin egen historie og ikke mindst bære den med sig, dét er den nye trend.

I dag og de kommende uger vil jeg fokusere på vores selvforståelse set med historiens briller på: Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?

Del 1 af 3

Det er ikke svært at få øje på tendenserne: Bøger om 1. og 2. Verdenskrig af Ken Follett, og Tom Buk-Swientys geniale værker om 1864 drøner ind på bestseller listerne. TV serier med historisk tilsnit som eks. Downton Abbey bliver kåret til verdens bedste serie nogensinde, og i biografen herhjemme slår filmen om Hvidstengruppen alle rekorder med trekvart million solgte billetter. Hvis nogen går rundt i den vildfarelse, at vi her taler om læsere og seere, som er tudsegamle, så kan man godt tro om igen. De unge interesserer sig mere og mere for historie, hvilket understøttes af besøgsopgørelser fra de danske museer.

Den seneste uge er jeg stødt på nye indikationer af, at unge mennesker ikke er ligeglade med, hvor de kommer fra, og hvad de giver videre. Og indikationerne kommer fra uventet kant.

I forbindelse med at DR har besluttet at nedlægge Underholdningsorkestret, har jeg deltaget i et par aktioner. Her er det unge lige fra hop hop miljøet til den mere heavy genre, der bakker op. Andre kommer, fordi de har nydt koncerter med bl.a. Rasmus Seebach og Tim Christensen i selskab med DRUO, som er orkestrets forkortede navn.

Martin Højland fra DJ duoen, Den Sorte Skole, sagde det allerbedst: "Jeg tror, man er naiv, hvis man forestiller sig, at den klassiske musik vil overlevere sig selv til de generationer, der kommer efter min. Jeg tilhører den sidste generation, hvor man kunne besøge sin mormor, og så satte hun klassisk musik på. Der var DRUO bannerfører for at koble den rytmiske og klassiske musik."
Man kan gå ind på Facebook og se den lange liste af trendsettere, som giver deres besyv med i denne sag. Og sagen er netop udtryk for, at vi befinder os i en tid, hvor unge igen begynder at interessere sig for det, der gik forud for dem selv. Vi var ved at have glemt 1864. Snart pustes der igen liv i den fortælling, og de unge er allerede begyndt at støve kapitlet af i skolerne. Nu er vi ved at miste den sidste brobygger mellem klassisk og pop. Vil vi det? Noget tyder på, at de unges svar er et nej.

Til dem, der fabler om, at DR licens også er blevet for dyr, og at man ikke gider betale til hvad som helst, og at nogen bare må tage en tudkiks, ja der må jeg svare: I har ikke forstået essensen af polemikken. Der er faktisk noget, der er større end jer selv, men måske hører I til dem, der er for selvfede til at fatte, at (kultur-)historisk forståelse og dermed selvindsigt netop er det, der skaber værdi. Det, der starter som en bevægelse i dag, kan blive en regulær trend om ganske få år, og det er lige præcis dér, det gælder om en se mulighederne for at kapitalisere på trenden.

Se blot på rygning. For bare 15 år siden røg alle. For 10 år siden kom en bevægelse mod rygning. I 2007 kom den udskældte Rygelov. I dag bliver man nemt stemplet som taber, hvis man ryger, og nye industrier indenfor e-cigaretter skyder op. Der var også engang hvor økologi bare var noget for klimafanatikere og maraton var for sportsidioter. Se hvordan økologi, motion og sundhed i dag dyrkes på et seriøst plan hos helt almindelige familier. Vi prøver at forstå os selv gennem det vi gør, og det vi kommer fra. Walk the talk, siger man - Det er en ny livsstil.

I lang tid har det været vores historie og ikke mindst kulturhistorie, som har stået i skyggen. Kan den ikke mærkes på pengepungen, og er det ikke noget, der gør os smukkere, så er det ligegyldigt. Der kunne man for den sags skyld også parkere Kongehuset: Vi behøver det ikke. Det er for dyrt. Hvad skal vi bruge det til? Jeg kunne godt nævne et par provokerende og personlige eksempler på, hvad jeg egentlig heller ikke gider bidrage til gennem mine skattekroner. Men jeg vælger at træde et par skridt tilbage og se på helheden. Guderne skal vide, jeg ikke hører til de ”kulturrøde”, men at leve uden kultur og historisk forståelse står for mig som det fattigste liv på denne jord.