Ikonet David Bowie har efter sin død søndag slået en helt unik rekord.

Mandag d. 11. januar, dagen efter musikerens død, fik det Bowieske musikkatalog nemlig intet mindre end 51 mio. visninger på musikvideo-tjenesten Vevo – og det er ny rekord, skriver blandt andet Billboard.com, Business Insider og flere andre internationale medier.

Med sine 51 mio. visninger har Bowie slået den tidligere rekord, der blev sat af Adele d. 23. oktober 2015, da hendes seneste hitsingle ‘Hello’ kom på gaden. Denne dag blev Adeles sange streamet via Vevo 36 mio. gange – og sangerinden satte på daværende tidspunkt rekord for antal visninger på en enkelt dag.

En rekord, der altså nu er slået af slået af Bowie, hvis seneste video ‘Lazarus’ fra albummet Black Star i skrivende stund er set 19,8 mio. gange på Vevo.

Ifølge Billboard.com står Black Star desuden til at blive Bowies første album nogensinde, der rammer toppen af den amerikanske Billboard top 200-liste.

Se videoen til nummeret ‘Lazarus’ her.