Du muligvis er mere lykkelig, hvis du ofte gør grin med dig selv, viser ny forskning.

De fleste kender personen. Klassens klovn. Ham eller hende der aldrig er bleg for at gøre grin med sig selv, og som altid lader andre grine af sine fejltagelser. Tidligere blev den opførsel ofte set som et tegn på usikkerhed, men en ny undersøgelse viser, at det rent faktisk er et udtryk for det stik modsatte.

Det skriver The Independent.

Så hvis du er den, der gerne underholder med historier om, hvordan toiletpapiret hang ud af dine bukser hele dagen, eller om dengang du slog en larmende prut til nevøens barnedåb, så er der gode chancer for, at du er et lykkeligt menneske og har højt selvværd.

En gruppe forskere fra Unisersidad De Granada, Spanien, har undersøgt forskellige former for humor. Helt præcist undersøgte de, hvordan folk, der bruger forskellige former for humor, håndterer vrede.

Undersøgelsen blev lavet på 1.068 voksne mellem 18 og 65 år.

En af de mest opsigtsvækkende svar, der kom ud af forskingen, var, at selvnedgørende humor ikke altid er lig med dårligt selvværd.

Ifølge forskerne skulle den selvnedgørende humor hjælpe personerne med at forholde sig til ubehagelige situationer og give dem lidt perspektiv på, hvad der nu end er sket. Det er en måde, hvor man kan indse, om det nu egentlig står så slemt til, som man måske går og tror.

Så hvis du i morgen taber frokosten foran hele kantinen eller synes, at du har lidt for meget tilovers på sidebenene, er det måske på tide at lave en joke eller to om det.

Det kunne være vejen til lykke, hvis du spørger forskerne fra Universidad De Granada.