Sommerfugle i maven, svedende håndflader og en dirrende stemme. Selvom man er et kendt ansigt, kan man også blive nervøs, når Amors pil har udvalgt sit mål.

Bubber og Christina Ibsen
Christina husker specielt, hvordan følelserne kørte rundt i kroppen, når hun så Bubber. -Dengang havde du sådan en gammel folkevognsboble, og så kunne jeg høre, når du kom. 'Åh, nu kommer han', tænkte jeg. Og lige pludselig var du der, og så lige ind bag døren og op ad væggen – og så en ordentlig snaver! Det, syntes jeg, var spændende. Bubber var også spændt: -Jeg tænkte bare: Jeg skal bare have hende!