Den verdensberømte sangerinde, Christine Aguilera kan opleves som letpåklædt sygeplejerske – men dog kun indenfor hjemmets fire vægge.

Man må sige om sangerinden, at hun bestemt ikke virker kedelig. For ikke længe siden berettede hun, at de fleste søndage foregår ved, at hun og gemalen Jordan Bratman går nøgne rundt.

Nu får vi lige et ekstra pift – for ifølge engelske The Sun, ja så elsker sangerinden også at optræde i visse roller, når kærlighedslivet står for tur.

-Jeg bærer en lidt sexet sygeplejerske-uniform, fortæller hun. Jeg har også købt en doktortaske samt en lægekittel til Jordan. I tasken har vi lidt legesager.

Ja – ellers har vi det vel sådan som de fleste ægtefæller. Vi nyder hinanden, siger hun. Og slapper af!

Nå interessant, hvad der er i den lægetaske udover plaster og et stetoskop, måske.

Aguilera og producenten Jordan Bratman begyndte at komme sammen i 2002, og blev så gift i november 2005.