Mens vi i Danmark kvier os ved at øge bevillingerne til forsvaret, ruster Sverige sig til krig som en direkte konsekvens af den russiske præsident Vladimir Putins militære oprustning og spillen med musklerne i Østersø-området. Sikkerhedspolitisk ekspert undrer sig over, at vi her i Danmark ikke reagerer på selvsamme trussel.
For første gang siden Den Kolde Krig har vores naboland mod nord iværksat en storstilet planlægning af et totalforsvar, som involverer alle dele af samfundet - og nu har alle svenske kommuner modtaget et brev med kravet om, at de bliver bedre rustede til krigssituationer.
Det skriver Svenska Dagbladet.
Alle sikkerhedschefer i de svenske kommuner har modtaget brevet fra 'Myndigheten för samhällsberedskap' (dansk: Myndigheden for Samfundsberedskab), som forlanger, at krigsberedskabet bliver langt bedre på kommunalt niveau. Det indebærer blandt andet bedre 'operativt tempo, beslutningstagning, informationsdeling, krisekommunikation, fleksibilitet, robusthed og håndtering af hemmelige oplysninger,' fortæller avisen.
»Det nye er, at sikkerhedssituationen i vores nærområde er forværret, og at vi derfor bliver vi nødt til at forberede os på krigs- eller konfliktsituationer. Denne strategi er ikke ny, vi anvendte den under Den Kolde Krig og kommer nu igen til at forstærke samarbejdet om det civile forsvar,« siger Magnus Dyberg-Ek, som er aktivitetskoordinator ved Myndigheten för samhällsberedskap, til Svenska Dagbladet.
Han oplyser, at kommunerne selv har ønsket klarere retningslinjer for, hvordan de skal agere i en kritisk situation.
Frygter Russisk invasion
Forsker ved Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie og tidligere officer i Forsvaret, Michael H. Clemmensen - som er ekspert i russisk sikkerhedspolitik - forstår til fulde, at Sverige tager drastiske metoder i brug for at forbedre landets forsvar. For truslen fra Rusland er yderst reel, fortæller han.
»Svenskerne er grundlæggende bange for, at Vladimir Putin forbereder et kup mod Gotland, hvis havn han meget gerne vil have fat i. Det bliver Sverige nødt til at reagere på, og derfor genindfører de nu planerne om et totalforsvar efter, at de har ligget i dvale i 20 år,« siger Michael H. Clemmensen til BT.
Sverige har allerede indsat soldater på Gotland for første gang siden 2005, og der er også planer om at genindføre værnepligten. Men Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist er gået skridtet videre og har iværksat arbejdet med en totalforsvarsplan, hvor både private virksomheder, myndigheder, kommunerne og de væbnede styrker bliver inddraget.
Kun i Danmark reagerer vi ikke på truslen
Michael H. Clemmensen fortæller, at kravene til øget krigsberedskab over hele Sverige blot er det seneste eksempel på, at vores nordiske naboer har indset den helt nye - og stærkt forværrede - sikkerhedssituation i modsætning til os danskere.
»Over hele Norden er de dybt bekymrede over russernes ageren. Siden Putins annektering af Krim (i 2014, red.) er situationen blevet værre og værre, og snart får vi en amerikansk præsident (Donald Trump, red.), som ingen ved hvor står. Det er faktisk kun i det danske finansministerium, man endnu ikke er blevet opmærksom på det nye trusselsbillede og har reageret på det,« siger Michael H. Clemmensen.
Han pointerer, at både Finland, Norge og Sverige har øget bevillingerne til forsvaret på grund af Vladimir Putins sabelraslen, mens vi her i Danmark er gået i flyverskjul - til trods for, at også Putin også har et godt øje til Bornholm.
»Der er forlydender om, at russerne har gennemført krigsspil, hvor målet er at indtage Bornholm og Gotland. Det reagerer svenskerne nu på, mens vi her i Danmark venter på, at der kommer pres fra USA, før vi øger bevillingerne til Forsvaret,« siger Michael H. Clemmensen.
USA's kommende præsident, Donald Trump, er i modsætning til sine forgængere på god fod med Rusland og Vladimir Putin. Til gengæld har han forlangt, at samtlige NATO-lande lever op til deres forpligtelser i forhold til forsvarsalliancen og bruger mindst de aftalte to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. Ellers truer han med, at USA ikke vil komme til undsætning i tilfælde af et angreb, hvilket har skabt stor usikkerhed over hele Europa - især i Baltikum og i Østersø-regionen.
Vladimir Putin er blandt andet ved at opstille topmoderne Iskander-missiler i den lille russiske enklave Kaliningrad, der ligger ved Østersøen indeklemt mellem Litauen og Polen. Herfra kan et modificeret Iskander-missil lige præcis nå storbyer som Berlin og København.
Ifølge svenske medier skulle der også være set russiske krigsskibe, som sejlede igennem Storebælt med langdistancemissiler.
