En ny teori om hvad der ligger bag Madeleine McCanns tragiske forsvinden ændrer helt på det forløb, som andre efterforskere vurderer, der skulle være sket den skæbnesvangre aften i Portugal i 2007

Den forsvundne Madeleine McCann blev ikke nødvendigvis bortført fra en ferielejlighed i Portugal, men forlod selv lejligheden for at lede efter sine forældre.

Den teori fremførte den undersøgende journalist, og forhenværende betjent, Mark Williams-Thomas, tirsdag morgen i tv-programmet 'This Morning' på ITV.

Men nu svarer en talsperson på vegne af Madeleine McCanns forældre igen, skriver The Sun.

Lige siden Madeleine forsvandt under en ferie i Portugal i maj 2007, har Kate og Gerry McCann fastholdt forklaringen om, at deres dengang tre-årige datter forsvandt sporløst fra ferielejligheden i Praia da Luz, mens de selv sad og spiste på en nærliggende restaurant.

Den nye teori fra den undersøgende journalist Mark Williams-Thomas om, Madeleine McCann forvandt,  fordi hun ledte efter sine forældre, mens de sad og spiste, trak tirsdag store overskrifter i britiske medier.

Men til The Sun siger en nær ven af familien, Clarence Mitchell, der gennem en årrække har været familiens talsperson, at:

»Teorien er ren spekulation, og som sådan vil Kate og Gerry (Madeleine McCanns forældre, red.) ikke nedværdige sig til den slags kommentarer.«

Gerry og Kate McCann. Her ses de i Liassabon i Portugal den 10. februar 2010.
Gerry og Kate McCann. Her ses de i Liassabon i Portugal den 10. februar 2010. Foto: FRANCISCO LEONG
Vis mere

I årevis har britisk politi, i samarbejde med bl.a. portugisiske kollegaer, efterforsket sagen.

Og hvis journalisten og den tidligere betjents nye teori holder stik, så rykker den ved efterforskernes nuværende teori om, nogen skulle være brudt ind og have kidnappet Maddie, der ikke var alene i lejligheden, da hendes yngre søskende - et par tvillinger - også var til stede.

Indtil videre har intet i efterforskningen af Madeleine McCanns forsvinden dog peget på, at hun på eget initiativ forlod ferielejligheden i Praia da Luz i Portugal. Og som undersøgende journalist har Mark Williams-Thomas endnu ikke fremført en teori om, hvad der skulle være sket med Madelein, efter at hun forlod selv lejligheden, som han altså mener kan være tilfældet.

Den mystiske forsvinden står endnu som uopklaret.

Men i 2014 blev sagen genåbnet af portugisisk politi, og i dag samarbejder portugisiske betjente med Scotland Yard for at finde ud af, hvad der skete med Madeleine McCanns i maj 2007, og om hvorvidt hun i dag er i live eller ej.

Tidligere har Kate og Gerry McCann selv været under mistanke om at stå bag deres datters forsvinden. Den mistanke blev efterfølgende slået i jorden.

I de senere år har sagen fået fornyet opmærksomhed, efter en pensioneret portugisisk politichef, Goncalo Aamaral, har skrevet en bog om sine oplevelser med efterforskningen. En bog, som McCann-parret ikke har ønsket skulle udkomme. Og det ligger parterne fortsat i juridisk tvist om.

Hvis Madeleine McCann forsat er i live, vil hun i dag være 13 år.

Madeleine McCann.
Madeleine McCann. Foto: REAL MADRID TV / HO
Vis mere