Historien om den 26-årige amerikanske nødhjælpsarbejder Kayla Mueller, der blev holdt som gidsel og sexslave hos IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi i Syrien, tager nu en ny drejning. Nye oplysninger tyder på, at hun nægtede at flygte, da muligheden opstod. Hvorfor? For at redde andre.

Da Kayla Mueller under sit fangenskab i oktober fik mulighed for at flygte fra IS-lederens jerngreb, nægtede hun. Det fortæller en 14-årig medfange til den engelske avis The Independent.

Kayla Mueller blev holdt som gidsel af terrorgruppen Islamisk Stat (IS) og blev angiveligt gentagne gange voldtaget af bevægelsens leder, Abu Bakr al-Baghdadi, inden hun blev dræbt tidligere i år. Det oplyste tv-stationen ABC News, der har informationerne fra kilder i den amerikanske antiterror-myndighed. Forældrene har bekræftet, at de har været informeret om deres datters pinsler. Pinsler, som hun tilsyneladende valgte at udholde, siden hun blev taget til fange i 2013.

Læs også:

Da Muellers 14-årige medfange fra Yazidi-provinsen sammen med sin søster så sit snit til at flygte fra Abu Bakr al-Baghdadi, nægtede Kayla Mueller at følge dem. Hun frygtede, at hendes vestlige oprindelse, ville spænde ben for pigernes mulighed for at overleve. Dermed offrede hun mere eller mindre sin egen frihed til fordel for de to søstres.

Læs også:

Kayla Mueller blev holdt fanget i et hus hos Abu Bakr al-Baghdadis økonomiske rådgiver, og hun skulle blandt andet have været hans sexslave og have lavet mad til den egenrådige IS-leder.

»Jeg så ham ofte. Han havde ofte Kayla (Mueller, red.) med sig. Hun kom altid tilbage til ham,« siger den 14-årige medfange om Abu Bakr al-Baghdadiog den amerikanske nødhjælpsmedarbejder.

Læs også:

Kayla Mueller arbejdede med syriske flygtninge indtil hun blev kidnappet i Aleppo i august 2013. I februar skulle Kayle Mueller være omkommet i et jordansk luftangreb.

Efter hendes død dukkede der et brev op, som Kayla Mueller skrev. Her fortalte hun, hvordan hun havde indgået en bånd af kærlighed og støtte med hendes fælles medfanger. Båndet bristede ikke, og hun ofrede altså sit eget liv for de to Yazidi-søstres.

Her ses Kayla Mueller
Her ses Kayla Mueller Foto: Handout
Vis mere