Hos Estlands forsvarschef, Martin Herem, er der ingen tvivl.

»Nogen står bag det, og vi mener, at det er Rusland,« siger han.

I et interview med Bloomberg udtaler han sig om de mange mystiske tilfælde af GPS-forstyrrelser, der har generet flytrafikken over Østersøen og i landene omkring inden for de seneste måneder. I december og januar.

Både Sverige, Finland, Polen, Tyskland og de baltiske lande har oplevet, at radio- og satellitsignaler været ramt af markant udfald. Det skriver eksempelvis svenske Aftonbladet

B.T. har tidligere beskrevet, hvordan der i juledagene var »bemærkelsesværdigt stor« forstyrrelse af GPS-signalerne over den sydlige del af Østersøen, ved Bornholm.

Også skibe var påvirket.

Naviar oplyser videre til Ingeniøren, at fly fra Finland, Sverige og Polen har registreret udfald på deres GPS-forbindelser fra 26. december til 14. januar.

»Mindst tre fly har mistet GPS-signalet på vej ind over dansk luftrum,« skriver mediet.

I Polen forstærkede man i 2022 grænsen til Kaliningrad.
I Polen forstærkede man i 2022 grænsen til Kaliningrad. Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

B.T. har fredag været i forbindelse med Forsvarskommandoen for at høre mere til et præcist omfang i dansk luftrum.

»Af operative hensyn ønsker Forsvarskommandoen ikke at besvare spørgsmål vedrørende eventuelle forstyrrelser af GPS-signaler i luftrummet over Danmark,« lyder svaret dog herfra.

Det skal siges, at der ikke blevet bevist, at Rusland står bag – som estiske Martin Herem påstår. 

Men han er altså ikke i tvivl. Og han er heller ikke tvivl om årsagen.

Også på grænsen mellem Litauen og Kaliningrad er sikkerheden massiv.
Også på grænsen mellem Litauen og Kaliningrad er sikkerheden massiv. Foto: Michal Dyjuk/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»De forbereder sig på en mulig krig mod NATO,« siger den estiske forsvarschef til Bloomberg.

Nogle teorier går på, at russiske militær udfører GPS-angrebene fra enklaven Kaliningrad, der ligger klemt inde mellem Polen og Litauen ud til Østersøen.

»Rusland har andre steder demonstreret sin evner for elektronisk krigsførelse, ikke kun i Ukraine eller i de baltiske lande,« siger Martin Herem:

»De er helt sikkert ganske stærke inden for dette felt.«

Rusland har ifølge Newsweek ved tidligere lejligheder bekræftet, at man har gennemført øvelser, der skulle forstyrre radio- og satellitsignaler fra den militære base i Kaliningrad.