Fiona Templeton giftede sig med Sean Mullender i efteråret 2014. Dengang vidste Fiona Templeton ikke, at Sean Mullender ti dage forinden havde slået deres ni uger gamle søn ihjel. Nu vil Fiona Templeton skilles fra sin mand og have hans fægselsstraf forøget.

Sean Mullender havde rystet sin ni uger gamle søn, Daniel, så voldsomt, at den lille dreng havde brækket ni ribben og forårsaget voldsomme hjerneskader og -blødninger.

Den ni uger gamle dreng døde to dage efter af sine kvæstelser på hospitalet, da hans respirator blev slukket.

Ti dage efter den lille drengs død blev hans forældre gift med hinanden. Drengens mor, Fiona Templeton, vidste angiveligt ikke, at hendes mand var skyld i sønnens død, også selvom Sean Mullender blev anholdt af politiet.

»Vi troede ikke, at Sean kunne gøre en flue fortræd. Han var mit livs kærlighed og var så lykkelig, da lille Daniel blev født. Han kunne umuligt have gjort dette,« siger Fiona Templeton til Wales Online.

Sean Mullender blev siden løsladt mod kaution og var også ham, der bar kisten med sin søns døde krop, da Daniel blev begravet.

Nu er der så faldet dom i sagen, og Fiona Templeton ønsker nu at blive skilt fra sin søns far og morder.

Sean Michael Mullender fik en dom på otte år, for at have slået sin ni uger gamle søn ihjel.
Sean Michael Mullender fik en dom på otte år, for at have slået sin ni uger gamle søn ihjel. Foto: Wales Police
Vis mere

Sean Mullender nægtede sig i retten skyldig i overlagt mord, men erklærede sig skyldig i uagtsomt manddrab. Han fik i sidste uge sin fængselsstraf på otte år, den straf er dog slet ikke hård nok, mener Fiona Templeton.

»Dommen bliver aldrig hård nok. Han er snart ude igen og kan leve videre, men jeg vil tænke på det liv, min søn kunne have haft, hver dag. Det liv tog han (Sean Mullender, red.) fra os,« siger Fiona Templeton.

Under retssagen mod Sean Mullender kom det også frem, at han havde en betinget dom fra 2011 for at have misbrugt en teenage-pige seksuelt.