Kong Charles første tale til nationen var præcis som forventet. En helhjertet tak til det britiske folk, og ikke mindst selvfølgelig en tak til hans elskede »mama«.
Kong Charles lover at videreføre Elizabeths ungdoms løfte om at tjene nationen, så længe Gud gav hende mulighed dertil. I Charles tilfælde bliver der jo med meget stor sikkerhed ikke tale om regeringsperiode af i nærheden samme længde, men det betyder ikke nødvendigvis, at han ikke har planer om at reformere kongehusets position i samfundet.
I sin tale understregede han, hvor anderledes den britiske virkelighed er i dag i forhold til, da Elizabeth kom på tronen for mere end 70 år siden. Selvom han lovede at videreføre hendes ledelsesstil, så var det samtidig et nik til et ønske om nytænkning.
Charles lod forstå, at han med sin nye rolle bliver nødt til at mindske sin indsats i det velgørenhedsarbejde, han selv siger, ligger ham meget nær. Det er der slet ingen tvivl om bliver nødt til at blive tilfældet. Charles har nemlig på flere områder været helt usædvanlig, åbenmundet ja, direkte politisk aktiv i sin tid som tronarving.
Særligt hans livslange dedikation til økologi og bæredygtighed var på et tidspunkt kontroversielt. Charles var årtier længere fremme end de fleste briter på dette område, men her har tiden været med ham, og på klimaområdet er han på trods af sine 73 år virkelig en konge af sin tid. Storbritannien har nu fået en konge, der ikke bare tror på behovet for at skabe en bæredygtig fremtid, men aktivt er gået ind i kampen for at fremme grøn tankegang.
Spørgsmålet er, om Charles vil kunne lade være at have holdninger, han har i hvert fald haft mange i livet. Han har ligget i åben kamp med både arkitekter og byplanlæggere om nybyggeri i London. Han kaldte allerede i 2014 Vladimir Putins fremfærd i Ukraine for »Ikke meget bedre end Hitlers.«
Elizabeth havde bestemt også meninger, men hun holdt dem næsten altid for sig selv. Det skulle undre, hvis ikke Charles på den ene eller anden måde blander sig i anliggender, ser måske ikke er traditionelt kongelige.
Han tilgang til livet, som kongelig har også været langt mere åben end sin mors. Den kritik, der har været af Elizabeth, har været, at kongehuset bevidst ikke fulgte med tiden. Charles svære opgave bliver at give kongehuset relevans i en verden, der med hans egne ord er meget anderledes end den verden, Elizabeth arvede.
Det bliver ikke let. Der er som bekendt masser af ballade i og omkring kongehuset. Hans bror Andrw, er som bekendt involveret i en for kongehuset yderst pinlig sag om sex-trafficking. Hans yngste søn, Harry, har sammen med dennes hustru, Meghan, startet et opgør med selve kongehuset, der kan få alvorlige, langsigtede konsekvenser for nationens tilslutning til The House of Windsor.
Men måske er det netop et lidt anderledes, mere åbent take, på hvad en konge skal og ikke skal foretage sig, der er brug for. Charles har jo i hvert fald haft rigelig med tid til at forberede sig, og samtidig med, at vi siger farvel til Elizabeths æra, siger vi, goddag, til Charles udgave af det at være kongeligt statsoverhoved.
Han tiltræder jobbet i en mørk tid for fædrelandet. Brexit er en rodebutik, inflationen truer med trække tæppet væk under den britiske økonomi, og kort før hans tale blev sendt på tv, mødte novicen Charles en anden novice i form af Storbritanniens nye premierminister, Liz Truss, som kun har været i jobbet et par døgn mere end ham.
Hun spås ikke en nem gang på jorden som premierminister. Charles har alle muligheder for at gøre sit bidrag til Storbritanniens fremtid langsigtede, og forsigtigt fornyende – men der lurer politiske fælder og rævekager til højre og venstre, og Charles skal i en sen alder til at lære at holde sig i skinnet i forhold til sine samfundsbidrag. Det bliver spændende at følge.
