USA skal tilbage i Parisaftalen og være klimaneutral om 30 år. Biden lover grønne job i sin energiplan.
USA vil stoppe udledninger fra kraftværk inden 2035 og fremme ren energi.
Over fire millioner bygninger i USA skal energirenoveres, hvilket vil skabe en million arbejdspladser og spare den amerikanske stat for milliarder af dollar.
Det lover tidligere vicepræsident Joe Biden, der tirsdag fremlagde sin plan for grøn energi.
Biden, som med al sandsynlighed bliver formelt nomineret som Demokraternes præsidentkandidat i næste måned, langer ud efter den siddende republikanske præsident, Donald Trump.
I sin tale understreger Biden, at der ikke findes nogen større udfordring i det kommende årti end klimaforandringer.
- Hvis vi ikke gør noget, er det bogstaveligt talt en eksistentiel trussel mod vores planets helbred og vores egen overlevelse. Det er ikke til diskussion, hr. præsident, siger Biden.
I sin plan lægger han op til at investere massivt i grøn energi og ny teknologi og derved skabe arbejdspladser.
- Vi bliver verdens største eksportør af disse teknologier og det vil skabe endnu flere arbejdspladser, siger Biden.
- Når Donald Trump tænker på klimaforandringer, kan han ikke komme på andre ord end "svindel". Når jeg tænker på klimaforandringer, er det ordet "job", jeg tænker på, siger Biden.
Trump har tidligere sagt, at han ikke tror på klimaforandringer, og at det er et svindelnummer, der kommer fra Kina.
Hans formodede modstander ved valget i november lover derimod, at hvis Trump bliver skiftet ud på præsidentposten i januar, vil USA igen tilslutte sig Parisaftalen, der skal begrænse den globale opvarmning.
Trump meddelte i juni 2017, at han vil trække USA ud af aftalen. Det kan dog tidligst ske i slutningen af 2020.
Klimaplanen, som Biden fremlagde tirsdag, er en del af hans overordnede økonomiske genopretningsplan, der kaldes "Build Back Better".
Han har været under pres fra venstrefløjen i Det Demokratiske Parti for at være mere ambitiøs på klimaområdet.
Biden har nu skruet op for planerne om offentlige investeringer. Hvor han før sagde, at han vil bruge 1700 milliarder dollar på 10 år, siger han nu, at han vil bruge 2000 milliarder i sine første fire år i Det Hvide Hus.
Blandt andet skal USA's bilindustri tilskyndes til at lave biler, der ikke udleder klimaskadelige stoffer.
Planen møder kritik fra flere republikanere og fra olieindustrien, der ønsker at blive taget med på råd.
Samtidig viser meningsmålinger, at klimaspørgsmål er gledet langt ned ad listen over emner, der optager de amerikanske vælgere lige nu.
I en meningsmåling fra Ipsos/Reuters svarede under fem procent af de adspurgte, at klimaet har topprioritet for dem.
Derimod svarer 28 procent, at økonomien og den stigende arbejdsløshed er vigtigst. 16 procent siger, at det er sundhedsvæsnet.
/ritzau/dpa
