Udgifterne til ny medicin stiger voldsomt, men præparaterne har til gengæld haft en stor gevinst for bl.a. patienter med modermærkekræft og prostatakræft
Det er hundedyrt, men det virker.
Et stort antal kræftpatienter har de senere år fået forlænget livet og fået en øget livskvalitet ved hjælp af en stribe nye og meget dyre lægemidler, som markant har forbedret kræftbehandlingen i herhjemme.
Det er budskabet fra kræftlæger og Kræftens Bekæmpelse, der nu går i offensiven for at imødegå krav om, at der bør være en strammere prioritering i sundhedsvæsenet, og at det kan blive nødvendigt at fravælge ny medicin, fordi den sundhedsmæssige gevinst vurderes at være for lille i forhold til prisen.
»Det fremstår nogen gange som om, at vi bruger en masse penge på medicin, som kun forlænger patienternes liv med et par måneder, hvor de samtidig oplever alvorlige bivirkninger. Men sådan er det ikke. De lægemidler, der godkendes, er ofte til væsentlig gavn for patienterne, set i forhold til bivirkningerne. Det kan vi se, når de får præparaterne ude på afdelingerne, ellers benytter vi dem ikke,« siger formanden for de danske kræftlæger i Dansk Selskab for Klinisk Onkolog, Ulrik Lassen.
I et notat har Kræftens Bekæmpelse oplistet en stribe af de nye lægemidler, der er sendt på markedet i de senere år, og som er en væsentlig årsag til, at medicinudgifterne på sygehuset er steget voldsomt. Omsætningen for nye lægemidler på kræftområdet, som er kommet på markedet fra 2011 og frem, udgjorde i 2014 næsten en halv mia. kr., og kræftmidlernes andel af de samlede sygehusudgifter er steget i perioden.
De store »pengeslugere« er nye præparater til behandling af prostatakræft, modermærkekræft og brystkræft, heriblandt nye stoffer i forbindelse med såkaldt immunterapi, der ifølge eksperter repræsenterer et gennembrud i kræftbehandlingen.
Her er det ikke selve kræften, der bekæmpes, men derimod kroppens egen evne til at slå kræftcellerne ihjel, der styrkes. Det er bl.a. formålet med et af de nye præparater, Ipilimumab, hvor omsætningen er steget fra 7,8 mio. kr. i 2011 til 93 mio. kr. i 2014, fremgår det af notatet. Lægemidlet bruges mod modermærkekræft og har givet bemærkelsesværdige resultater.
»Her har vi set meget overraskende helbredelser, hvor kræften er forsvundet fuldstændigt hos patienter, der elles virkelig var ude i tovene. Der er tale om et paradigmeskift i behandlingen af modermærkekræft, og immunterapi vil formentlig også kunne komme patienter med andre kræftformer til gavn,« siger overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.
Minister har åbnet for prioriteringsdebat
Meldingen fra kræfteksperterne og opgørelsen fra Kræftens Bekæmpelse kommer, efter at sundhedsminister Sophie Løhde (V) forleden i en kronik i Berlingske forsigtigt åbnede for en debat om behovet for prioritering i sundhedsvæsenet. Medicinudgifterne på sygehusene stiger således eksplosivt, og vi har »ikke uanede ressourcer«. Derfor må der findes en løsning på, hvordan man kan dæmpe udgiftsvæksten, fremhævede ministeren.
Hun afviste dog også at indføre et særligt prioriteringsorgan, som man har i bl.a. England, hvor man i nogle situationer vælger at sige nej til et nyt lægemiddel, hvis der ikke vurderes at være et rimeligt forhold mellem prisen og de sundhedsmæssige gevinster.
Prioriteringsorgan kan sænke prisen
En af fortalerne for et dansk prioriteringsorgan, professor Kjeld Møller Pedersen, anerkender, at der er nogle nye præparater, der virker, omend han også savner egentlig dokumentation for, at det er tilfældet. Men der er også nogen af dem, som ikke giver en ret stor sundhedsmæssig gevinst og »slet ikke når man sammenligner med omkostningerne«.
Han fremhæver, at man i England i første omgang afviste at tage netop Ipilimumab i brug, fordi der ikke var et rimeligt forhold mellem prisen og den sundhedsmæssige mergevinst. Det fik efterfølgende producenten til at sænke prisen, så præparatet alligevel blev indført i England, og det er netop en af de store gevinster ved et prioriteringsorgan, mener Kjeld Møller Pedersen.
»I en forhandlingssituation skal man have en mulighed for at kunne sige nej til et nyt lægemiddel. Det er et velegnet middel til at få presset priserne,« siger han.
