Fodboldklubben OB vil hylde afdøde Kim Larsen i forbindelse med den kommende hjemmekamp i Superligaen.

'Kim Larsen var en af Odenses lokale helte, og derfor mindes han inden lørdagens superligakamp mellem OB og AGF,' skriver klubben på sin hjemmeside.

Den folkekære sanger døde søndag efter længere tids kræftsygdom - han havde i de seneste mange år boet i Odense. Han blev 72 år.

Når OB på lørdag møder AGF vil hjemmeholdets spillere derfor stille op med sørgebind.

OB spillede på udebane i søndags - på lørdag vil klubben mindes Kim Larsen på hjemmebane.
OB spillede på udebane i søndags - på lørdag vil klubben mindes Kim Larsen på hjemmebane. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Samtidig vil der udelukkende blive spillet Kim Larsen-sange op til kampstart på stadion - og et kvarter for kick-off en helt særlig én af slagsen.

'Ingen har som Kim Larsen formået at sætte ord og musik på livet, og hos OB har han også formået at sætte sit klare mærke på klubben gennem sangen 'Her i Odense', som er blevet et fast ritual inden OB’s hjemmekampe. Traditionen tro spilles 'Her i Odense' omkring et kvarter før kampstart (mod AGF, red.), og i den forbindelse opfordres alle tilskuere til rejse sig og synge med på sangen,' lyder det fra fynske fodboldklub.

Efter at Kim Larsens død blev offentlig kendt i søndags markerede flere Superliga-klubber landet rundt den populære, danske sanger. Blandt i Brøndby - her blev der udelukkende spillet Kim Larsen-sang i pausen af kampen mod AC Horsens. Her rejste hårene sig på armene ifølge B.T.s udsendte reporter

OB-AGF spilles lørdag kl. 16.