»Åh Susan Himmelblå, ved du, hvad jeg tænker på?«

Ordene rungede ikke blot fra højttaleren i pausen af søndagens kamp mellem Brøndby og AC Horsens.

De blev også sunget af de tusindvis af fans, der var mødt op til dagens kamp. Og det var ikke kun 'Susan Himmelblå', som er melodien bag en populær Brøndby-slagsang, der blev spillet.

For samtlige 15 minutter mellem de to halvlege var dedikeret til Kim Larsen, der søndag morgen sov stille ind i en alder af 72 år.

Tilskuerne tændte lys i pausen for at ære den afdøde sanger Kim Larsen under Superliga-kampen mellem Brøndby IF og AC Horsens.
Tilskuerne tændte lys i pausen for at ære den afdøde sanger Kim Larsen under Superliga-kampen mellem Brøndby IF og AC Horsens. Foto: Anders Kjærbye
Vis mere

Da 'Susan Himmelblå' var slut, kvitterede hjemmepublikummet med en stor klapsalve, så hårene ikke kunne undgå at rejse sig på armene.

Efterfølgende var det 'Midt om natten', der blev sat på, hvilket resulterede i, at stort set alle på stadion stod op og klappede i takt, så det ikke efterlod nogen tvivl om, hvor populær Kim Larsen var på Vestegnen.

Hele hyldesten blev afsluttet med 'Flyvere i natten', og her kom der et helt særligt syn på Brøndby Stadion.

Mange tændte lygten på deres mobiltelefoner, og det gav et smukt og rørende syn blandt de blå-gule farver på tribunerne. Også den sang blev afsluttet med klapsalver. Til ære for en af de helt store.

Du kan se en video fra den flotte hyldest HER.

LÆS OGSÅ:

Hele familien samlet om Larsen til det sidste

Kim Larsen blev 72 år: Nu er gavflaben blevet stille

Danskerne vil tænde lys i vinduerne for at mindes Kim Larsen

Kim Larsen om døden: Der er kun én ting, der ærgrer mig

Fans om Kim Larsens sidste koncerter: 'Han var fantastisk og tiltrak alle aldre'