Søndagens valg i det lille land Moldova, der er klemt inde mellem Ukraine og Rumænien, er en geopolitiske gyser.
Valget handler nemlig om, hvorvidt det lille land med 2,3 millioner indbyggere skal orientere sig mod Rusland eller Europa.
Den nuværende præsident, Maia Sandu, og hendes EU-venlige parti, Parti for Handling og Solidaritet (PAS), er oppe imod en fløj, der støtter Rusland.
»Moldova er en geopolitisk svingstat, der var en del af det tidligere Sovjetunionen, men som nu forsøger at løsrive sig fra Rusland og har gjort det længe,« siger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og fortsætter:
»Så der er meget på spil. Ikke bare for Moldova, men også for EU og Rusland.«
Han forklarer, at Moldova set fra et russisk perspektiv er en brik i Ruslands neoimperalistiske ambitioner om at genskabe det gamle Sovjetunionen som den del af Ruslands såkaldte interessesfære.
»Den russiske præsident Vladimir Putin vil gerne holde fast i, at de områder, der tidligere var sovjetiske, ikke læner sig mod Europa og EU. En plan, der ikke går så godt, eftersom ikke bare Ukraine vender ryggen til Rusland, men også Armenien og Kasakhstan gør det,« siger Flemming Splidsboel.
Ruslands interesse i at dominere nabolandene, har Ukraine fået at føle på den mest blodige og brutale måde.
I forbindelse med den såkaldte Majdan-revolution i 2013 valgte Ukraine endegyldigt Rusland fra for i stedet at satse på Europa og EU.
I dag kender vi konsekvenserne. Den russiske autokrat, Vladimir Putin, blev vred, og nu har han invaderet Ukraine, fordi landets befolkning valgte Rusland fra.
I Moldova har der ifølge Flemming Splidsboel været frygt for, at landet står for tur næste gang.
Alligevel fortsætter landet ufortrødent med at læne sig mod EU. Men ikke uden modstand.
Moldovas EU-venlige præsident, Maia Sandu, har beskyldt oppositionen for at bruge russisk propaganda og manipulation.
Rusland har afvist beskyldningerne, mens Moldovas pro-russiske opposition til gengæld har beskyldt Maia Sandus parti for at planlægge svindel.
Efter at have afgivet sin stemme søndag advarede Maia Sandu om »massiv indblanding fra Rusland« og sagde, at Moldova er »i fare«.
»Hvis moldovere ikke mobiliserer sig tilstrækkeligt, og hvis Ruslands indblanding får en betydelig indflydelse på vores valg, kan Moldova miste alt, hvad det har vundet,« sagde hun ifølge Ritzau ved at valgsted i byen Chisinau.
Flemming Splidsboel fortæller, at der fra russisk side er stort fokus på at påvirke valgets gang.
»Det er trods alt nemmere for Rusland, hvis man kan påvirke et valg, så moldoverne vælger en Rusland-tro regering til i stedet for, at det skal ske med militær magt,« siger Flemming Splidsboel.
Rusland er allerede til stede i Moldova med tropper i den lille enklave Transnistrien, som også er kendt for at været et lovløst paradis for gangstere. Enklaven er en såkaldt udbryderrepublik, som ikke er anerkendt, men som formelt set er en del af Moldavien.
»Med russisk tilstedeværelsen i Transnistrien er det nemmere for Vladimir Putin at finde en anledning til at sende tropper ind over grænsen. For eksempel med en undskyldning om, at den russiske befolkning bliver undertrykt,« siger Flemming Splidsboel.
En af lederne i den pro-russiske opposition, Igor Dodon, har sagt, at han vil »fortsætte drøftelser med EU«, men »også reetablere relationer med Rusland«.
Ifølge AFP ventes valgresultaterne søndag aften. Valgstederne lukker klokken 20.00 dansk tid.
