Kødet var fantastisk, men noget gik bare galt.
Efter en lang køretur på flere hundrede kilometer er et pitstop nødvendigt. Af flere grunde. En af dem er sulten efter et godt måltid. En anden grund er, at jeg ikke gider køre bil.
Efter en lang biltur fra Slesvig – med et enkelt stop hos Fleggaard i Flensborg – er vi nået til Storebælt. Jeg har tidligere fået et tip om, at det er værd at stoppe og spise her.
Sidste år – endda med samme medspiser – kastede vi os over flæskestegssandwichene på Storebælt Cafeteria. Det var ikke godt.
Omme bagved – til højre – ligger Den Gyldne Ko. Det er meget bedre. Det var en tidligere kollega og ven, som havde anbefalet mig stedet, og det var nemt at finde.
Kedelig bygning
Vi kommer ind, og det ligner næsten naboens lokaler. En lidt kedelig bygning, som virker, som om den er klasket op på rekordtid. Og der er mange retter at vælge imellem.
Vi får vores colaer og venter på, at maden bliver færdig. Lokalerne er ikke særlig spændende. Her er hygge en mangelvare.
Det tager cirka ti minutter før vores mad er klar. Den bliver bragt til bordet med kniv og gaffel. Servicen er således god.
Druknet i bearnaise
Jeg stirrer ned i min tallerken som en amatør-arkæolog, der har fundet en antik skat – eller i dette tilfælde en burger, der er druknet i gul sovs med konsistens som smeltet murerspand.
Bearnaisesovsen har ikke bare ramt burgeren. Den har invaderet den. Overrumplet den. Jeg overvejer kort, om det ville være passende at skifte gaflen ud med en ske. Eller måske en redningsvest.
Til venstre: Burgeren og det 'bearnaiseiske' oversvømmelsesområde. Til højre: Fritter og en skefuld remoulade, der virker overflødig i et landskab, hvor saucen allerede har opnået absolut dominans.
At jeg bestilte remoulade, virker nu som at tage sin egen sandwich med på en Michelin-restaurant.
Fritter og burger hænger ikke sammen. Det er, som om fritterne har meldt afbud til en fest, hvor burgeren dukkede op iført smoking og appetit.
Enten har de givet mig en halv portion fritter – eller også har de skabt en burger med ambitionsniveau som en fuld svensk viking i Ikea. Jeg hælder mest til fritter-forræderi.
Så kigger jeg på den igen. Bearnaise-burgeren. Den er så stor, at den næsten kaster skygge. Jeg sluger nervøst – både i overført og bogstavelig forstand – og overvejer, om jeg har værktøj til at forlænge bæltet.
Eller måske bør jeg bare give op og begynde at spise den med begge hænder?
Første bid. En åbenbaring. Bøffen er ikke bare god – den er decideret poetisk. Den smager som noget, man burde skrive nationalsange om.
Angus-oksekød, selvfølgelig – den ægte vare, med smag så intens og rustik, at man næsten forventer, den vil række én hånden og spørge, om man mangler hjælp til at lægge tag.
En rå, robust kødsmag – grovere end en polsk håndværker med morgenhumør og bagkant på akkord. Jeg er imponeret. Forført. Og lettere fedtet.
Fritterne har fået nok, men...
Fritterne har fået lige præcis, hvad de skal have. De er knasende sprøde med god smag. Det er ikke overraskende den traditionelle fastfood-kvalitet direkte fra fryseren. Som tidligere nævnt kunne der godt være flere fritter.
Det er et overvældende måltid, men jeg er nødt til at levne noget af den ellers gode bearnaisesovs. Det er ganske enkelt for meget.
Det bliver således til fem fede stjerner, og især bøffen rykker vildt opad.
Tommel op: Helt fantastisk bøf, god bearnaise og gode fritter
Tommel ned: Alt for meget bearnaise og for få fritter
Bearnaiseburger-menuen koster 164,00 kroner, og den består af burger, fritter og en 0,5 liter cola.
Den Gyldne Ko
Storebæltsvej 44
4220 Korsør
