Polen har fredag åbnet to grænseovergange til nabolandet Belarus, der tidligere hed Hviderusland.
Grænseovergangen åbnes samtidig med, at polske myndigheder opfordrer deres statsborgere til at forlade Belarus.
Det oplyser den polske ambassade i Belarus' hovedstad Minsk, skriver det ukrainske medie Pravda.
Den polske ambassade samt udenrigsministerium understreger, at man kraftigt fraråder enhver rejse til Belarus på grund af stigende spændinger, igangværende militær aktivitet i regionen og tilfælde af vilkårlige anholdelser af polske statsborgere.
Siden den 12. september har alle grænseovergange på Polens grænse til Belarus været lukkede.
Stoppet i grænseoverskridende bevægelse gjaldt i begge retninger – fra Polen til Belarus og omvendt