To mænd - én optur, én nedtur. 

Droner har været det helt store emne i denne uge, hvor regeringen har fået massiv kritik for dens ageren. Og her kommer vi ikke uden om en forsvunden minister. 

Derimod er der dog grund til store smil hos især én mand i dansk politiks helt store comebackhistorie.

Hver weekend ser B.T.s politiske analytiker, Henrik Qvortrup, tilbage på ugen, der er gået i dansk politik og giver sit bud på, hvad der har været højde- og ikke mindst lavpunkterne.

Messerschmidt har gjort regeringen bange. 
Messerschmidt har gjort regeringen bange.  Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Vi skal nok vende retur til dronerne. Men først kigger vi i retningen af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. 

Han har god grund til at klappe sig selv på skulderen efter flere gode målinger i partiets favør. 

Ifølge Qvortrup er han ene mand årsagen til, at statsminister Mette Frederiksen (S) i denne uge gennemførte en ministerrokade, der blandt andet gjorde Rasmus Stoklund (S) til udlændingeminister. 

»Der står Morten Messerschmidt med flammeskrift over den rokade,« siger Qvortrup og uddyber:

»Det er jo i det lys, man skal se udnævnelsen af Rasmus Stoklund. Mette Frederiksen frygter Messerschmidt og Dansk Folkeparti så meget, at hun iværksætter en rokade.«

»Hun gør det for at stække ham, men det gør også, at han kommer i centrum og bliver omdrejningspunkt. Jeg er helt sikker på, at han dårligt tror sit eget held over, at han på den måde er blevet genstand for Socialdemokratiets opmærksomhed.«

»Nu skal han holde landsmøde i weekenden, hvor han står som en kæmpe succes, efter Dansk Folkeparti har kæmpet i så mange år med at komme op fra bunden.«

Hvor er Torsten Schack Pedersen? 
Hvor er Torsten Schack Pedersen?  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vis mere

Mens Messerschmidt kan gå smilende på weekend, er der en anden politiker, der har glimret med sit fravær.

For selvom det har været en dårlig uge for både statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V),  kommer man ifølge Henrik Qvortrup kan ikke uden om én bestemt herre: 

Beredskabsminister Torsten Schak Pedersen (V).

»Det er helt vildt, at man intet - absolut INTET - har hørt til en beredskabsminister i en uge, hvor dronerne flyver rundt om hovederne på os,« siger Qvortrup, der bruger den forsvundne minister som et perfekt eksempel på en uge, der for regeringen er til dumpekarakter: 

»Det er på mange måder et billede på, hvor forvirret regeringen håndterer dronesituationen,« lyder dommen.

Ugens top og flop er tilbage i næste uge med Henrik Qvortrup.