»Det var hårdt at se, for det er jo noget, der har fyldt i ens tanker i lang tid.«
Sådan lyder det fra ugens udstemte 'Forræder'-deltager, der her fortæller, hvorfor han græd på vej hjem i bilen fra TV 2's reality-show.
Tre dage spredt ud over to afsnit.
Så kort blev 35-årige Guido Gierlevsens karriere som 'forræder' i efterårets udgave af 'Forræder – ukendt grund'.
Den joviale vestjyde havde rollen som 'forræder' fra spillets start, men allerede på tredjedagen, blev han afsløret og sendt ud ved 'rundbordet'.
»I min optik havde jeg ikke været i fare, før vi kom hjem fra missionen (I hvert afsnit skal deltagerne indsamle penge ud fra forskellige opgaver, red.). Alle andre teorier faldt til jorden, og så kunne jeg godt mærke, at folk begyndte at kigge på mig,« fortæller Guido og tilføjer:
»Det var presset. Man glemmer lidt, at det bare er et spil – det bliver ens liv. Så jeg var presset over, at det virkede slut, og jeg ikke fik mere af oplevelsen med.«
Da han gik ind i spillet, havde han tænkt, at han ville være mere kynisk og kyle de andre deltagere ud uden de store kvaler, men den plan, droppede han hurtigt.
»Jeg havde håbet, at der var flere medvirkende, som jeg syntes var irriterende. Men jeg begyndte jo at holde af folk, og så blev jeg nødt til at skifte taktik og i stedet være den hyggelige type, der kunne samle en stor nok gruppe, der ville holde mig i spillet.«
Guido fortæller, at han aldrig havde regnet med at kunne vinde 'Forræder':
»Ud fra hvad jeg har set af tidligere sæsoner, så skal man enten gå lidt under radaren eller være ekstrem taktisk og hele tiden tænke fire skridt frem for at vinde. Der tænkte jeg, at min egen stil ville være svær at køre hele vejen.«
Han fortsætter:
»Min plan var i starten at skrue ned for mig selv, men det blev jeg nødt til at lægge fra mig. I dag tænker jeg: 'Hellere have været med i to afsnit, hvor jeg gav den 'fuld Rebecca', fremfor at være med i fem afsnit og være en skygge af sig selv'.«
Da alle deltagerne sad ved rundbordet kunne Guido godt mærke, at de fleste vil stemme på ham.
Han var afklaret, og da hans med-'forræder' Lyck også begyndte at tale ham ud af spillet, hvilket hun forinden havde advaret ham imod, valgte han faktisk at nyde hele situationen.
»Jeg havde været presset indtil da, men derfra lænede jeg mig bare tilbage og sugede hele oplevelsen til mig. Jeg havde faktisk glædet mig til at sige til de andre, at jeg var 'forræder',« fortæller han og tilføjer, at han derfor heller ikke følte den helt store skuffelse, da det var slut.
»Selvfølgelig var jeg skuffet, men jeg var afklaret og besluttede, at jeg ville forlade det med hovedet højt – for det havde været min stil hele vejen igennem. Jeg ville gerne have haft to-tre dage mere, men jeg var også træt. Man bliver virkelig most i hovedet af rendt rundt i en rolle.«
Da spillet var slut, hoppede Guido i sin bil og kørte hjemad, hvor han havde sin kæreste med over telefonen.
»Jeg stortudede hele vejen hjem. Jeg var i mine følelsers vold. Det føles jo som om, man har levet i en computerverden eller i en drøm i tre dage.«
Han fortsætter:
»Jeg var så overvældet. Jeg havde for eksempel kun sovet halvanden time hver nat, fordi jeg konstant rendte rundt med en høj puls og derfor lå med kæmpe tankemylder, når jeg var alene.«
»Det var ikke kun negativt. Jeg var overvældet over hvor fed en oplevelse, det havde været – så da jeg græd, kulminerede det hele bare i, hvor vild oplevelse det havde været.«
Guido fortæller videre, at han først kom rigtig til sig selv tre-fire dage senere, da han begyndte at kunne få kontakt med de andre deltagere og få talt ud om det hele.
Til daglig arbejder han som skolelærer og model – fra sidstnævnte arbejder han med skuespil i forbindelse med reklamevideoer.
Han synes, det er spændende at lave tv og kunne sagtens finde på at lave mere i fremtiden.
»Det skal selvfølgelig være det rigtige, men jeg kan godt lide at være på, så det kunne jeg sagtens finde på.«
